Er du en dygtig koordinator, en stærk kommunikatør og trives du i et travlt og dynamisk miljø?
Scan-Plast er en international virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører en lang række forskellige produkter fremstillet helt og delvist i fiberarmerede kompositmaterialer. Vi henvender os til mange forskellige brancher og kundegrupper.
Hos Scan-Plast bliver du en del af en innovativ og spændende virksomhed i konstant udvikling. Vi er i gang med nye og spændende projekter og søger derfor en akademisk medarbejder til at indgå i teamet.
Om stillingen:
Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed, overblik og struktur. Opgaverne er mange og varierede. Du skal således kunne arbejde på flere opgaver sideløbende og springe til og fra.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Projektstyring.
- Ansøgninger m.v. i forbindelse med nationale og internationale projekter.
- Rapportskrivning, korrekturlæsning og dokumentation.
- Diverse ad hoc-opgaver f.eks. generel administration, salgsopgaver, HR m.v.
Om dig:
- Du har en relevant videregående uddannelse – bachelor/kandidat.
- Du kan nemt sætte dig ind i nye opgaver, viden og problemstillinger.
- Du er stærk skriftlig og mundtlig både på dansk og engelsk.
- Du er struktureret, grundig og besidder gode samarbejdsevner.
- Du arbejder vedholdende og på et højt fagligt niveau.
- Du har evnen til at igangsætte, udføre og afslutte opgaverne.
- Du motiveres af et travlt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- En spændende og selvstændig stilling i en travl virksomhed.
- Fleksible arbejdstider i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
- En alsidig hverdag med rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Louise Obitsø Kristensen på tlf. 60 29 13 28.
Send din ansøgning med CV, foto og anden relevant information senest d. 31. maj 2022. Skriv ”Akademisk medarbejder” i emnefeltet og send ansøgning til job@scan-plast.com
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
I fald din pendlingstid er mere end 2 timer/dag, vil vi gerne, at du oplyser hvilken pendlingsform du vil benytte eller om du vil flytte efter jobbet.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk