Akademisk medarbejder med flair for projektledelse og administration søges til Institut for Konservering

Akademisk medarbejder med flair for projektledelse og administration søges til Institut for Konservering, Konservatorskolen
 
Til en nyoprettet stilling søger Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) en akademisk medarbejder til Institut for Konservering.  
 
Vi søger en medarbejder med stærke kompetencer indenfor såvel projektledelse som administration og som har interesse for eller erfaring med at arbejde med uddannelse og forskning i konservering. Du trives i et job med høj kompleksitet i et engageret uddannelses- og forskningsmiljø, hvor udvikling præger dagsordenen. Instituttet står foran en omfattende udvikling samt en planlagt flytning af Konservatorskolen i 2022. Du vil indgå centralt i denne proces og have særlige opgaver med at få det struktureret. 
 
Institut for Konservering 
Institut for Konservering (KK) er ét af de seks institutter på KADK. Instituttet er et unikt tværfagligt forsknings- og uddannelsesmiljø i krydsfeltet mellem konservering, naturvidenskab og det humanistiske fagområde. 
 
Institut for Konservering omfatter pt. ca. 15 VIP-årsværk og ca. 80-85 studerende. Instituttet uddanner konservatorer indenfor områderne: grafiske materialer, kulturhistoriske materialer, kunst, monumentalkunst og naturhistoriske genstande. Kandidater fra uddannelsen finder primært beskæftigelse i forbindelse med museer, samlinger, bevaringsværdige bygninger og monumenter, biblioteker, arkiver og naturområder med hovedopgaven at sikre bevaringen af kultur- og naturarv for fremtiden.   
 
Instituttets undervisning er organiseret med en række bachelorprogrammer og et fælles kandidatprogram, som danner rammen om de faglige forsknings- og udviklingsmiljøer.  
 
Instituttet er lokaliseret på Esplanaden og planlægges samlokaliseret med de øvrige institutter på Holmen i 2022.  
 
Læs mere om instituttet på www.kadk.dk.
 
Om stillingen 
Vi tilbyder et unikt arbejdsmiljø med afsæt i KADK’s adresser på Holmen og Esplanaden. Din daglige base bliver Esplanaden.   
 
Du vil som akademisk medarbejder på Institut for Konservering referere til fag- og institutleder og assistere denne i instituttets daglige drift samt udvikling af instituttet i forhold til KADK’s overordnede vision og strategi. 
 
Du vil bl.a. få som arbejdsopgaver at:  

  • bidrage til instituttets udvikling, organisationsprocesser og flytningsprocessen, herunder at udarbejde præsentationer, analyser, oplæg etc. 
  • understøtte mødevirksomhed samt administrative opgaver inden for økonomi, budget, drift og planlægning samt opgaver i forhold til instituttet generelt og den øvrige ledelse. 
  • medvirke i studieplanlægning samt facilitering, udvikling og implementering af nye studieprogrammer på instituttet samt i relevant omfang i planlægning af tværgående undervisning på KADK 
  • deltage kvalificeret i eksterne samarbejder - herunder udenlandske - fx uddannelsessamarbejde, dimittend- og aftagerrelationer, formidling etc. 
 
Det nærmere indhold af arbejdsopgaverne fastlægges, efterhånden som projekterne aktualiseres. 
 
Faglighed  
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, gerne inden for det administrative område, flair for administration og erfaring med projektledelse. Erfaring eller interesse indenfor uddannelses- og forskningsområdet, vil være en fordel, men er ikke et krav.  
 
Vi forestiller os desuden, at du:  
  • indgår naturligt i samarbejder og teams og bidrager konstruktivt i disse 
  • har en konstruktiv og struktureret tilgang til at løse problemer, tænker helhedsorienteret  
  • arbejder selvstændigt, proaktivt, fokuseret og skaber resultater 
  • har overblik, gode analytiske evner og kan bidrage til den strategiske udvikling både snævert i forhold til instituttets særlige fagområde og bredt i forhold til KADK. 
  • har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, taler og skriver flydende engelsk og befinder dig godt med at arbejde på tværs af fagligheder  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse og aflønning vil ske som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.  
 
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. april 2018 eller snarest derefter. 
 
Ansøgning  
Motiveret ansøgning sendes elektronisk via linket ”Ledige stillinger” på www.kadk.dk, så den er KADK i hænde senest torsdag den 15. februar 2018 kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes i pdf-format bilagt opdateret CV og dokumentation for uddannelse.  
 
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive taget i betragtning. 
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Fag- og Institutleder Mikkel Scharff på 4170 1930, gerne efter forudgående aftale pr. mail (ms@kadk.dk). 
 
Du kan desuden læse mere om KADK og Institut for Konservering på www.kadk.dk.  
 
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:18. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Kan du udvikle styringen i den offentlige sektor?

Moderniseringsstyrelsen

Kan du udvikle styringen i den offentlige sektor? Og kan du sørge for det bliver implementeret? Er du blandt de fagligt bedste? Er du ambitiøs på egne og samfundets vegne? Kan du tænke store tanker og stille skarpt på detaljen? Om stillingen I Moder...
Indrykket:18. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Forandringskonsulent

Banedanmark

Vil du være med til at føre det nye signalsystem fra tanke til handling? Banedanmark er i gang med en fornyelse af signalteknologien på den danske Jernbane. Vi fornyer de eksisterende signalsystemer med nye computerbaserede signal- og togkontrolsyst...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Strategisk kommunikationsmedarbejder til Antropologi og Sociologi

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Strategisk kommunikationsmedarbejder til Antropologi og Sociologi Antropologi og sociologi bidrager til det danske samfund på en lang række områder. Forskere på Institut for Antropologi arbejder med projekter, der spænder fra betydningen af klimafor...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Danske Gymnasier søger uddannelseskonsulent med erfaring fra uddannelsesområdet

Danske Gymnasier (DG)

Danske Gymnasier er en central uddannelsespolitisk aktør, som varetager gymnasieskolernes interesser, dels gennem politisk interessevaretagelse og dels i tæt samarbejde med medlemsskolerne om virkningen af uddannelsespolitiske initiativer. Vi er en ...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Akademiker til økonomi- og ressourcestyring

Arbejdstilsynet

Vil du være med til at styrke og udvikle den interne økonomi- og ressourcestyring i Arbejdstilsynet? Er du en udviklingsorienteret medarbejder med en høj faglig profil? Så er stillingen i Arbejdstilsynets kontor for Økonomi og Styring måske noget fo...