Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder med styr på tallene til Driftsadministration i Københavns Ejendomme og Indkøb

Er du superbruger i Excel og vil du være med til at bearbejde og analysere store mængder data, og kan du løse mindre udviklingsopgaver? Synes du, at det er spændende at arbejde internt i en organisation med mange forskellige fagligheder, og kan du lide at arbejde med dataanalyse og statistik? Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling, hvor en af hovedopgaverne bliver at arbejde med centrets KPI’er.

Driftsadministration søger en dygtig og ambitiøs akademisk medarbejder, der har erfaring med at arbejde med tal, analyser og systemer. Du vil blive en del af et større team med mange forskellige fagligheder og i dagligdagen vil du samarbejde tæt med teamets økonomikonsulent. Vi forventer, at du er lidt af en generalist, der har en bred erfaring og som effektivt kan løse både små og store ad hoc-opgaver.

Om Driftsadministration
Driftsadministration er en tværgående enhed under Ejendomsservice i Københavns Ejendomme og Indkøb, der består af 16 medarbejdere. Driftsadministration har til opgave at udføre tværgående administrative og økonomiske driftsopgaver i Ejendomsservice og understøtter derudover centerledelsen i Ejendomsservice i den daglige drift.

Dine arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for at udvikle, forankre og månedligt måle fremdrift på centrets KPI’er.
  • Ledelsesbetjening, bl.a. deltagelse i udvikling og videreformidling af ledelsesrapportering i Power BI til centerledelsen.
  • Igangsætte og styre dataanalyser, der bidrager til optimering af tværgående processer, i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Varierede ad hoc-opgaver som, research, kvalitetssikring, udarbejdelse af databaser i Excel m.m.
  • Endvidere forventer vi også, at du i perioder understøtter andre dele af centeret med løsning af særlige initiativer, som har centerets bevågenhed.   

Om dig
Vi søger dig, der har solide generalistkompetencer og flair for tal, analyser og systemer. Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og gerne kendskab til Københavns Kommune.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har solid erfaring med dataanalyse, statistik og kendskab til programmering
  • solidt kendskab til Office 365, herunder superbruger i Excel og kendskab til Power BI
  • har en skarp analytisk sans, solid talforståelse og kan strukturere store mængder information
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og er særligt god til at kommunikere tal
  • kan skabe relationer, både internt i Ejendomsservice og til samarbejdspartnere i KEID og resten af kommunen
  • er selvstændig og proaktiv i din tilgang til opgaverne, har lyst til at lære nyt og trives i en travl og omskiftelig hverdag

Løn- og ansættelsesvilkår   
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold gældende overenskomst. Stillingen er på 30 timer ugentlig med henblik på tiltrædelse den 1. april 2020 eller snarest herefter.

Mere information
Du kan kontakte Pia Ravn på 2928 4233, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg via nedenstående link senest søndag den 16. februar 2020.
Samtaler vil blive afholdt i uge 8 og 9.

Københavns Ejendomme og Indkøb – vi skaber rum
Københavns Ejendomme og Indkøb er Københavns Kommunes ejendomsenhed og indkøbsorganisation. Vi ejer og administrerer mere end 2,6 mio. m2. Vi har ansvar for lejeaftaler, ejendomshandler, bygningsdrift, energioptimering, ejendomsservice og vedligeholdelse m.m. af blandt andet skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og idrætsfaciliteter, administrationsejendomme osv. Vi er også kommunens primære indkøbsorganisation. Vi har ansvar for at gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser på tværs af kommunen. Vi skal sikre, at det er enkelt at købe de rigtige varer til den rigtige pris for dem, der køber ind til kommunalt brug. Vi tager udgangspunkt i forvaltningernes behov og samarbejder med vores kunder om at skabe de bedste løsninger. Vi beskæftiger ca. 840 medarbejdere og administrerer et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.