Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder til Digital Kulturarv

Akademisk medarbejder til Digital Kulturarv på Det Kgl. Bibliotek

Brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem kulturarv og it, og har du både gode it-kompetencer og viden om digitalt materiale, så er det måske dig, der er vores nye medarbejder i afdelingen Digital Kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.

Digital kulturarv er et dynamisk, komplekst og spændende område med fokus på konstant udvikling nationalt og internationalt. Det er Det Kgl. Biblioteks mål at sikre nutidige og fremtidige brugere adgang til mere digitalt indhold ved at indsamle og bevare den digitale kulturarv bedst muligt. Det er til den opgave, vi ønsker os en engageret og dygtig medspiller.

Afdelingen Digital Kulturarv har en sektion i både København og Aarhus. Din base bliver i Aarhus, men der er et tæt samarbejde med kollegerne i København. Digital Kulturarv har ansvaret for at indsamle, bevare og give adgang til de digitale kulturarvssamlinger under Det Kgl. Bibliotek. Samlingerne vokser pt. med 1,5 TB om dagen og omfatter mange forskellige digitale materialer fra bøger til computerspil, aviser, radio, tv, lyd, fotografier og meget mere.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være udfordrende og varierede og skal udføres i tæt samarbejde med dine kolleger i Digital Kulturarv og med kolleger fra andre afdelinger på biblioteket. Arbejdsopgaverne består blandt andet i at:

  • være kurator og dermed ansvarlig for udvælgelse, organisering mv. af vores omfangsrige og hastigt voksende samling af digitaliseret og digitalt radio/tv-materiale
  • projektlede projekter, der fokuserer på radio/tv-materiale, herunder fx konvertering af AV-metadata til digitalt format
  • være tovholder på udbudsprocesser og udarbejdelse af og opfølgning på kontrakter på radio/tv-området
  • udvikle og være superbruger på vores database for digitalt materiale
  • deltage i og projektlede andre af afdelingens projekter i tæt samarbejde med andre afdelinger herunder udarbejde kravspecifikationer og planlægge, gennemføre og følge op med fokus på mål, resultater og deadlines.
Kvalifikationer
Som vores nye kollega skal du have gode analytiske egenskaber og en metodisk tilgang til opgaver og projekter, der gør det nemt for dig at arbejde med og kommunikere om komplekse og tekniske problemstillinger. Du evner at bygge bro mellem it og samlingerne, fordi du har en god it-teknisk erfaring og forståelse. Du har en relevant uddannelse, fx cand.it., cand.scient.bibl. eller cand.mag., og du har erfaring med projektledelse af it-projekter og kan gennemføre projekter målrettet og kvalitetsbevidst. Det er vigtigt, at du har øje for detaljen såvel som det store perspektiv, og at du kan finde balancen mellem fremdrift og fordybelse. Du har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til arbejdet og værdsætter godt samarbejde med dine kolleger.

Yderligere information
Afdelingen Digital Kulturarv består af 20 fastansatte i Aarhus og København. Vi lægger vægt på samarbejde, et højt fagligt niveau og løbende udvikling. Afdelingen er organiseret i en matrixorganisering på tværs af geografi. Organiseringen har fokus på funktionsopbygning (indsamling, bevaring, adgang) og workflows (samlingers livscyklus) for at sikre sammenhængskraft og kvalitet. Vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger i tværgående digitale projekter og har desuden en række eksterne samarbejder og partnerskabsforpligtelser, både nationalt og internationalt.

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved kontakt til sektionsleder Gry Vindelev Elstrøm på telefon 51671296 eller grve@kb.dk eller afdelingsleder Ditte Laursen på telefon 91324465 eller dila@kb.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC-organisationerne vedrørende akademikere i staten med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Arbejdsstedet er Victor Albecks Vej i Aarhus. Rejser nationalt og internationalt vil forekomme. Der er mulighed for medlemskab af vores personaleforening og kunstforening, og adgang til kantine.

Ansøgere skal på opfordring være indstillet på at aflevere straffeattest.

Ansøgning
Send din ansøgning vedhæftet relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside senest 21. februar 2021. Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 9 og en eventuel anden runde i uge 10. Ansættelsen er pr. 1. maj 2021 eller snarest herefter.

Du kan læse mere om Det Kgl. Bibliotek på www.kb.dk.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.