Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder til HR-enheden i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

HR-enheden i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) i Københavns Kommune søger en akademisk medarbejder i et barselsvikariat til at løse opgaver på HR-området. Stillingen indebærer at servicere vores centre og direktion inden for en bred vifte af HR-opgaver med et særligt fokus på ledelses- og kompetenceudvikling.   
 
BIFs målsætning er at blive den kommune – blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere i job og uddannelse. Det er HR-enhedens opgave på en enkel og effektiv måde at understøtte forvaltningens medarbejdere og ledere i at levere kerneydelser af høj kvalitet til borgere og virksomheder, så vi når vores mål.  
 
I stillingen skal du  
  • udvikle og drive koncepter for ledelsesudvikling, herunder understøtte, at der sker forankring af de initiativer, der igangsættes for medarbejderne 
  • planlægge og drive kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere  
  • rådgive og understøtte forvaltningens centre på HR-området og i HR-processer  
  • rådgive og betjene forvaltningens direktion på HR-området  
  • udarbejde notater, oplæg og indstillinger 
  • være tovholder på planlægning og facilitering af faglige arrangementer  
  • løse øvrige HR- og organisationsopgaver, fx inden for lederrekruttering og evaluering af lederudviklingsforløb  
  • indgå i et tæt samarbejde med erfarne og kompetente kolleger på de konkrete opgaver    
Vi forestiller os, at du  
  • har en relevant akademisk uddannelse  
  • gerne har praktisk erfaring inden for ledelses- og kompetenceudviklingsområdet og gerne kendskab til beskæftigelsesområdet  
  • kan styre processer og facilitere møder  
  • hurtigt får forståelse for driften på job- og beskæftigelsescentre og de behov, som lederne og medarbejderne har for konkret understøttelse  
  • arbejder systematisk og struktureret med sans for detaljen  
  • besidder klassiske embedsmandsdyder  
  • er en kompetent og resultatorienteret samarbejdspartner  
  • er stærk i kort og præcis skriftlig formidling 
Vores organisation
BIF har ca.1.800 medarbejdere fordelt på en centralforvaltning og ti decentrale centre. Forvaltningen er ledet af Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren og betjener Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.   
Enhed for HR og Service er en del af Centralforvaltningen og løser opgaver inden for kompetenceudvikling, medarbejder- og ledelsesudvikling, organisation, arbejdsmiljø, miljøledelse og MED-udvalg. Vi er samtidig forvaltningspartner ift. løn- og personaleadministration, som drives af Koncernservice. Vi er 11 medarbejdere og en chef.  
 
Vi tilbyder spændende og afvekslende opgaver i en travl politisk organisation, som er præget af fokus på forenkling, fælles faglighed og resultater. Du vil blive del af en arbejdsplads med kompetente kolleger og med en uhøjtidelig omgangstone.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse som barselsvikar sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Lønnen aftales efter principperne om Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Tiltrædelse snarest eller senest den 1. marts 2018.   
 
Mere information  
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på www.kk.dk/bif  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Camilla Carina Jensen på 2177 8390 eller kontorchef Vibeke Østergaard på 2612 2843.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 16. februar 2018  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. februar og den 23. februar 2018. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her