Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder til LAG-sekretariatet i Erhvervsstyrelsen i Nykøbing Falster

Brænder du for at arbejde med udvikling af landdistrikterne, og vil du være med til at understøtte anvendelsen af LAG-midlerne? Har du derudover lyst til at indgå i et spændende fagligt miljø? Så er du måske vores nye kollega i LAG-sekretariatet i Erhvervsstyrelsen. 
 
Om stillingen 
LAG-sekretariatet administrerer EU-tilskudsordningerne LAG og FLAG, som er et vigtigt redskab til skabe attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne. Tilskudsmodtagere er foreninger, virksomheder og borgere, der brænder for udviklingen af deres lokalområde. Læs mere herom på www.livogland.dk. 
 
Vi søger en akademisk medarbejder til at indgå i vores Netværkscenter, som er en enhed i LAG-sekretariatet. Netværkscenteret arbejder for, at der er et godt og effektivt samarbejde med de lokale aktionsgrupper og sikrer, at de har de nødvendige vejledninger, værktøjer og kompetencer til at hjælpe ansøgere og projektholdere. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde og en god dialog med de lokale aktionsgrupper, og vi samarbejder desuden med Landbrugsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Kommissionen. 
 
I Netværkscenteret arbejder vi med meget forskelligartede opgaver, bl.a.: 

  • planlægning og afholdelse af netværksmøder m.v. 
  • besvarelse af spørgsmål om regelgrundlaget 
  • it og økonomiopfølgning  
  • intern kvalitetssikring, revision og evaluering 
  • kompetenceudvikling for koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer 
  • administrativ regelforenkling  
  • ledelses- og ministerbetjening   
  • ekstern kommunikation via hjemmesiden og nyhedsbrev 
 
Der kan forventes nogen rejseaktivitet i stillingen. 
 
Om dig 
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en politisk styret organisation. Du har interesse og flair for jura, tal, økonomi og it samt besidder gode formidlingsevner i skrift og tale – både på dansk og engelsk.  
 
Det vil være en fordel, hvis du kender til vores område, men det er ikke et krav. Ligeledes vil det også være en fordel, hvis du har kendskab til BTAS eller TAS. 
 
Vi lægger vægt på, at du som person er åben, udadvendt og kan arbejde selvstændigt, men du skal også have interesse for at indgå i et lille team, der arbejder tæt sammen. Som et af Netværkscenterets ansigter udadtil skal du have lyst til og flair for at opbygge og vedligeholde netværk.  
 
Om os  
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har 500 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet. Denne stilling er placeret i Nykøbing Falster. 
 
Virksomhederne skaber vækst og de arbejdspladser, der er fundamentet for vores velfærd i fremtiden. I Erhvervsstyrelsen gør vi det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Vi bidrager til at skabe Europas bedste vækstvilkår gennem effektiv regulering, gode digitale løsninger, god adgang til erhvervsdata, moderne kommunikationsteknologier og internationalt samarbejde. Målet er højere vækst - gennem mindre bøvl, effektiv kontrol og bedre service. 
 
Vi kan tilbyde et varieret og udfordrende job med høj faglighed og mulighed for at arbejde selvstændigt i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger. Vi har en uformel omgangstone, rig mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og møde kolleger på kryds og tværs. 
 
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk. 
 
Om ansættelsen 
Ansættelse sker som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst mulig. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Inge Dam på tlf. +45 35 29 13 63. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Helle Mørk Guldborg på tlf. +45 91 33 70 37. 
 
Interesseret?  
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside på https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 14. februar 2018. 
 
Samtaler forventes afholdt primo uge 9. 
 
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her