Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder til landets største socialforvaltning (barselsvikariat)

Har du lyst til at prøve kræfter med at udarbejde fagligt kvalificerede beslutningsoplæg til udvikling af socialområdet i Københavns Kommune? Har du lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem drift og politik? Har du gode samarbejdsevner? Så søg stillingen som barselsvikar i Staben i Borgercenter Voksne.

Borgercenter Voksne er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og arbejder med planlægning, drift og udvikling af tilbud til københavnere med psykiske lidelse, hjemløshed, rusmiddelmisbrug mm. Vi har et samlet budget på 1.6 mia. kr. Staben består af tre stabsområder med ca. 100 ansatte i alt. Vi arbejder i krydsfeltet mellem det politiske og det driftsmæssige, og har som hovedopgave at udvikle indsatsen til borgerne og udarbejde beslutningsoplæg til borgercenterledelsen og direktionen samt fagligt kvalificere politiske sager til Socialudvalget.

Om stillingen
Du vil blive ansat i den faglige stab i Borgercenter Voksne, der er med til at lave fagligt kvalificerede beslutningsoplæg, og som understøtter driften i udvikling og implementering af nye sociale indsatser. Som akademisk medarbejder skal du levere oplæg til borgercenterledelse og direktion, bidrage til svar på spørgsmål fra politikere og samtidig deltage i langstrakte udviklingsopgaver. Derudover skal du være med til at sekretariatsbetjene tværfaglige mødefora og ledelsesfora. Borgercenter Voksne er i gang med en større faglig omstilling for hele voksenområdet. Du vil i den forbindelse bistå projektlederne for omstillingsplanen i diverse opgaver.

Vi søger en kollega, der

  • har en relevant samfundsvidenskabelig kandidat, fx forvaltning, statskundskab, sociologi, folkesundhedsvidenskab eller lignende – du kan have et-to års erfaring på arbejdsmarkedet, men kan også være nyuddannet
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • er struktureret i din opgaveløsning
  • har gode skriftlige evner og kan formidle klart og kortfattet
  • har interesse for og eventuelt kendskab til det sociale område fx psykiatriområdet eller udsatteområdet
  • er engageret og løsningsorienteret
  • trives med mange forskellige kontaktflader og er god til at danne relationer, både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation
  • mulighed for at være med til at udvikle det sociale område i Københavns Kommune
  • stor kontaktflade til andre fagområder, hvor vi yder højt specialiserede indsatser til københavnere med brug for støtte
  • et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Arbejdsstedet er Islands Brygge i København S. Ansættelsesstart den 1. april 2020. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til opslaget eller stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Mie Carstensen på 2362 9785 eller chefkonsulent Louise Truels Avnstrøm på 2054 9026. Læs mere om Borgercenter Voksne på www.kk.dk/BCV.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 20. februar 2020.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 24. februar.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.