Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademiske medarbejdere til Center for Policy

Vil du gerne lave politisk betjening på et højt fagligt niveau? Kan du hurtigt sætte dig ind i nye sagsområder og med en flydende pen lave det gode beslutningsoplæg til topledelse og politikere? Og synes du, at samarbejde på tværs i en politisk styret organisation er sagen? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Center for Policy, hvor vi har to ledige stillinger.

Den ene ledige stilling er i team Ressourcer
Team Ressourcer beskæftiger sig primært med forvaltningens økonomi og ressourcer samt anlægs- og kapacitetsområdet, hvor vi skaber plads til byens stigende antal børn. Dit arbejde kommer bl.a. til at bestå i at skrive sager til udvalget om især økonomiske prognoser, budgettildeling og -udmøntning og effektiviseringer – alt sammen med input fra fageksperter i den øvrige del af kommunen. Du skal også være med til at koordinere budgetforslag, skrive notater til budgetforhandlingerne og udarbejde forslag til effektiviseringer.

Den anden ledige stilling er i team Fagligt Indhold og Kvalitet
Team Fagligt Indhold og Kvalitet beskæftiger sig primært med forvaltningens forskellige programmer og strategier for leg, læring og trivsel i Københavns dagtilbud og skoler. Dit arbejde kommer især til at bestå i at koordinere sager og indsatser ift. parallelsamfund og et- og tosprogede børn og unge. Du skal følge op på mål om at løfte de faglige resultater og mindske fraværet i udsatte byområder og indsatser forbundet med særlige byudviklingsområder som fx i Tingbjerg samt samarbejde med forskellige aktører på det boligsociale område. Du vil være i tæt samarbejde med faglige eksperter og med medarbejdere, ledere og forældre i København.

Vi har høje forventninger til dig
I begge stillinger kan du blive sat til lidt af hvert. Vi skriver mange politiske mødesager, og vi har ofte en række projektledelses- og koordinationsopgaver. Dem skal du kunne gå ind i og søge hjælp til ved fx at indhente eksempler og erfaringer fra vores skoler og institutioner. Du skal analysere dig frem til solide løsningsforslag, skrive enkelt og hurtigt om komplekse sager og springe til på en opgave, selvom den ligger uden for dit typiske arbejdsområde.

Derfor skal du være analytisk skarp, formulere dig præcist både i skrift og tale og have sans for samarbejde og processer i en politisk styret organisation.

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med dig i bagagen, gerne fra en kommune, og at du har viden om børne- og ungeområdet.

Til gengæld kan vi tilbyde dig
Du bliver en del af et dynamisk center, som er tæt på det politiske beslutningsrum. Vi fungerer som bindeled mellem direktion, politikere og resten af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Samtidig bliver du del af et hold af imødekommende, sjove og dygtige kolleger, som har højt til loftet og en uformel omgangstone. Centeret består af 30 medarbejdere med en god blanding af akademiske generalistkompetencer.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er Danmarks største forvaltning, og du kan være sikker på, at du kommer til at arbejde i et fagligt udviklende og afvekslende miljø. Vi har fokus på modtagelse og introduktion, så du bliver klædt godt på til at være en aktiv del af vores arbejdsfællesskab og kultur.

Løn- og ansættelsesforhold  
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, og du bliver lønnet efter aftale med den relevante faglige organisation. Inden ansættelsen indhenter vi referencer.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du velkommen til at kontakte chef for Ressourcer, Sti Andreas Garde på 2777 0316 eller chef for Fagligt Indhold og Kvalitet, Mette Seneca Kløve på 4043 9490.

Søg via nedenstående link senest fredag den 21. februar 2020
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.