Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aktivitets- og beskæftigelsesmedarbejder til det socialpsykiatriske botilbud Holme i Sengeløse

Der er tale om en nystartet funktion på botilbuddet Holme i Sengeløse, hvor du i høj grad selv vil kunne være med til at forme din dagligdag. Du har som aktivitets- og beskæftigelsesmedarbejder en baggrund som pædagog, psykomotorisk terapeut, ergoterapeut eller lignende. Stillingen er på 32 timer om ugen og ønskes besat den 1. december 2020.

Vi tilbyder vores nye kollega

  • en ambitiøs arbejdsplads, som vil være et af de bedste botilbud inden for socialpsykiatrien
  • et botilbud, som er under kontinuerlig udvikling, og hvor du vil have en stemme
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet i enhver forstand. Vi ser muligheder — ikke begrænsninger
  • løbende kompetenceudvikling for alle medarbejdere og fælles supervision
  • en arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel, og hvor godt humør er en stor del af hverdagen
  • nærværende ledelse
  • et højt fagligt miljø, så vi udnytter vores sundhedsfaglige, pædagogiske og ergoterapeutiske baggrunde
  • gode engagerede kolleger i en meget ligelig kønsfordeling og en bred aldersfordeling

Vi søger dig, der

  • har erfaring indenfor området
  • brænder for aktiviteter og beskæftigelse, er innovativ i arbejdet og udbygger mulighederne sammen med beboerne
  • har et positivt livssyn, godt humør og evner at motivere dine omgivelser
  • trives i en til tider uforudsigelig hverdag
  • er fleksibel, pligtopfyldende, stabil og kan reflektere over egen praksis
  • kan skabe følgeskab sammen med beboer og koordinator
  • både kan arbejde selvstændigt med grupper af borgere og indgå i samarbejdsrelationer med kolleger
  • er god til at dokumentere og kan bruge it, da det er en vigtig del af arbejdet
  • har kørekort

Arbejdsopgaver

  • Motivere og aktivere beboere i de forskellige aktiviteter og arbejdstilbud, som de ønsker
  • Støtte og vejlede beboerne i deres beskæftigelse og samtidig få deres sociale kompetencer og netværk styrket
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Din primære opgave vil blive at skabe livgivende aktiviteter og nye samværsformer for grupper af borgere. Idet beboergruppen er mangfoldig og med mange slags udfordringer, skal du selvstændigt kunne tilrettelægge forskelligartede aktiviteter og kunne vurdere den enkeltes ressourcer og behov for støtte.

Det er oplagt at udnytte vores pragtfulde parklignende have til udeliv, dog skal du også kunne arrangere indendørssysler. Vi forventer, at du med stort engagement kan igangsætte og stå for blandt andet: havebrug, hønsehold, spejderaktiviteter, banko, madgruppe, musik, petanque-turnering og kunsthåndværk såsom maling, syning, træværksted og keramik (vi har en keramikovn!). Herudover skal du kunne være primus motor i forhold til at arrangere ture ud af huset og etablere forbindelse til det omgivende samfund i form af ledsagelse til kulturelle arrangementer, træning eller svømmehalsbesøg.

En sjælden gang imellem kan det uforudsete ske, og så er det vores forventning, at du på lige fod med husets øvrige medarbejdere tager aktivt del i pleje og drift.

Om Holme
Holme er et §108-socialpsykiatrisk bosted med 22 beboere. Vi har til huse i naturskønne omgivelser i hovedbygningen til et tidligere gods lidt uden for Sengeløse. Huset rummer kælder, stueetage, 1. og 2. sal, og trappemotionen er et personalegode, idet vi ikke har elevator. På 2. salen har vi et stort atelierrum, der egner sig fortrinligt til aktiviteter – det er under udvikling, bl.a. med etablering af et træningskøkken. Beboergruppen er voksne i aldersgruppen 36-80 år med forskellige psykiatriske problemstillinger.

På Holme arbejder vi recoveryorienteret. Recovery er beboerens individuelle udviklingsproces og skal derfor formuleres i tæt samarbejde med den enkelte beboer, så det giver mening for alle. Vi arbejder ud fra en viden om, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig, og at denne proces er individuel. Det er vores kerneopgave at støtte borgerne i deres recoveryprocesser og arbejde rehabiliterende.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 32 timer om ugen med skiftende arbejdstider. Arbejdstiden ligger fra kl. 7.00- 23.00, primært i dagtimerne efter 8.30, med en fast aften om ugen. Du skal forvente lejlighedsvis weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen er til besættelse den 1. december 2020 eller efter aftale.

Yderligere information
Hvis du har kompetencerne og vil være med til at gøre en forskel af særlig karakter, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lars Peter Ladefoged Jensen på 3317 2890 eller afdelingsleder Vibe Kolding-Kramhøft på 2449 3519 for yderligere information.

Holme er forankret under det nystartede Center for Specialiserede Botilbud i Socialforvaltningen, Borgercenter Voksne, og vi indgår i et samarbejde med en række andre botilbud.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Søg via nedenstående link senest søndag den 18. oktober 2020
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi afholder samtaler torsdag 22. oktober.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.