Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aktivitetscenter Midtpunktet søger afdelingsleder - barselsvikariat 37 timer ugentligt

Stillingen er midlertidig og kan være en godt sted for dig, der har en smule erfaring med ledelse, men gerne vil prøve at have ansvar for din egen afdeling. 

Midtpunktet er Sølunds aktivitetsafdeling. Vi servicerer p.t. 17 hjemmeboende borgere dagligt samt 150 beboere i huset.

Midtpunktet er et kreativt, hjertevarmt og fagligt ambitiøst aktivitetscenter på plejecentret Sølund ved Søerne på Nørrebro. Vores mål er at være det mest professionelle og fagligt dygtigste aktivitetscenter i byen!

Vi søger en afdelingsleder, da vores nuværende afdelingsleder skal på barsel.

Hvem er vi her for…
Midtpunktet har medlemmer med svære fysiske handicaps og borgere med moderate kognitive funktionsnedsættelser i et vedligeholdende aktivitetstilbud.

Vi ser det som vores fornemste opgave at have et særligt blik for de borgere, som normalt godt kan blive glemt, fordi de måske ikke siger så meget eller har en passiv adfærd – DIT hjerte skal også banke for denne målgruppe!

I midten af et musikplejehjem
Sølunds DNA er, at beboerne skal leve livet for fuld musik. Vi arbejder målrettet med at være professionelle i vores opgaveløsning, samarbejde på tværs i huset og er en naturlig og aktiv del af et farverigt lokalområde, hvor både beboere og ansatte skaber værdi og sætter aftryk.

Derfor har vi gennem året mange offentlige arrangementer. F.eks. er vi hvert år officielle værter til Distortion, Copenhagen Bluesfestival, Vinterjazzfestivalen, Kulturnatten og Copenhagen Opera Festival.

Kvadratisk, Praktisk, Midtpunktet
I Midtpunktet har vi et rigtig godt arbejdsmiljø, som vi værner om! Vi er rigtig gode til at kalde en spade for en spade og tror på, at vi kun udvikler os, hvis vi tør sige tingene ærligt til hinanden på en konstruktiv måde. Vi har til tider en kaotisk hverdag med mange forskellige opgaver og input. Du skal derfor trives i et aktivt miljø med mange bolde i luften, højt til loftet og masser af plads til humor.

Dine kompetencer er

  • Du skal have en sundheds- eller sygeplejefaglig baggrund
  • Erfaring med medarbejderledelse
  • Gerne lederuddannelse
  • Kendskab til Cura som system og dokumentation
  • Grundlæggende viden om brug af musik i samspil med beboere

Dine opgaver er

  • Medarbejderledelse i hverdagen
  • Løntastning
  • Administrative opgaver
  • Koordinering og planlægning
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejde med frivillige
  • Arbejde med musikprofil

Dine værdier er

  • Anerkendende, men kan skære igennem, når det er nødvendigt
  • Inddragende
  • Faciliterende
  • Kan spille medarbejderne gode og få deres kompetencer til at blomstre og udvikle sig
  • Lægger fokus på et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig hverdag, hvor du kan få mulighed for at udvikle dine lederkompetencer
  • Et godt arbejdsmiljø i afdelingen og i en stærk ledergruppe, der står bag dig
  • Frihed i opgaveudførelsen

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat uden øvre arbejdstid og efter gældende overenskomst.
Stillingen er et barselsvikariat og til besættelse den 1. marts 2021. 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Jan Nybo Jensen på 2610 5034.

Søg via nedenstående link senest fredag den 29. januar 2021

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om os på vores-hverdag.dk 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.