Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aktivitetskoordinator i Ringsted Kommune

Har du lysten og evnerne til at videreføre en helhedsorienteret boligsocial og koordinerende rolle i forhold til aktiviteter for børn og unge i lokalområdet Ringsted Syd? Så skal du læse resten af dette opslag.

Om jobbet
Du vil grundlæggende have igangsættende og koordinerende funktioner i forhold til aktiviteter i lokalområdet.
 
Dine funktioner bliver blandt andet at:

   • danne, vedligeholde og udvikle netværk for områdets beboere
   • medvirke til udvikling af en hensigtsmæssig ungdomskultur fx gennem klubaktiviteter og sociale arrangementer
   • forestå koordinering i forhold til mødesteder i lokalområdet (Ahornhallen, Campusskolens lokaler)
   • medvirke ved relevante workshops og cafearrangementer
   • være koordinator i forhold til den brede indsats i lokalområdet som Ringsted Kommune står bag

 
I Ringsted Syd er der blandet boligformer og forskellige uddannelsesinstitutioner. Der er både professionelle og frivillige personer, som alle har interesser i og er dedikeret til at udvikle boligområdet, med dets store mangfoldighed, til et godt og trygt sted at bo og leve.
Læs mere om Ringsted Kommunes vision her. 

Stillingen er på 16 timer pr. uge. Arbejdssted aftales.

Hvem er du
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er din tilgang til jobbet og dine erfaringer med lignende arbejde til gengæld.
Det vil være en fordel, hvis du har indgående kendskab til lokalområdet med dets særpræg, udfordringer og muligheder. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og være en del af et hold. Hvis du har erfaring med projektorganisering og arbejde med frivillige, vil det være en fordel.

Afdeling
Du vil blive ansat under skolecentret med reference til skolecenterchefen. Og på det pædagogiske område skal du arbejde indenfor og med de målsætninger, der er beskrevet i Ringsted Kommunens Børne- og Ungepolitik – læs mere her. 

Vi tilbyder
Du vil få mange samarbejdspartnere – blandt de vigtigste kan nævnes Parkrådet i Ringsted Syd, Netværket i Sdr. Park og Ungdomcampusrådet. Men flere kan nævnes – fx Bydelsmødrene og Venligboerne.
  
Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
 
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. februar 2018 i tidsrummet 13 – 18.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
 
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte skolecenterchef Jesper Ulrich på telf.: 57628220 · Dir.: 57626234 · Mob.: 41722535.
  
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her