Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aktivitetsmedarbejder til Breelteparken

Breelteparken søger en dygtig, kreativ og engageret aktivitetsmedarbejder – kunne det være dig?  
 
Arbejdspladsen  
Breelteparken er et stort selvejende omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger naturskønt, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder.  
Vi er en selvejende institution med 50 plejehjemspladser og 146 ældreboliger samt køkken, dagcenter og en gæstestue til midlertidigt ophold.  
Vi har fokus på kerneopgaven, hvor det er oplevelsen hos borgeren, der er det vigtigste.  
 
”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”  
 
Vi arbejder med at skabe et godt samarbejde og en god kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af teams og enheder.  
 
Jobbet  
Stillingen er placeret i Dagcentret og er til besættelse pr. 1. april 2018 eller efter aftale.  
Stillingen er på gennemsnitlig 28-30 timer ugentlig. Timerne er placeret på hverdage i tidsrummet fra kl. 8 -16 samt til enkelte aftenarrangementer (2-4 årligt).  
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.  
 
Vi tilbyder  
• Introduktion og oplæring efter behov  
• En arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver  
• Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med gode, kompetente og stabile kolleger  
• En arbejdsplads, hvor humor og faglig stolthed følges ad  
• Personalegoder i form af motionstilbud, sundhedsordninger og en aktiv personaleforening  
 
Hvad søger vi?  
Vi søger en kollega, der er klar til faglige udfordringer og som kan inspirere til et højt aktivitetsniveau for vore ældre beboere med forskellige interesser, behov og ressourcer. En sundheds- eller pædagogisk faglig baggrund kan derfor være en fordel.  
 
• Ser aktiviteter og socialt samvær som væsentlige faktorer til at skabe livskvalitet  
• Er kreativ og kan planlægge og iværksætte individuelle, gruppe-og fællesaktiviteter  
• Har fokus på god kommunikation og møder beboere, kollegaer og pårørende anerkendende  
• Er stabil og arbejder selvstændigt og ansvarligt  
• Formår at arbejde i et tværfagligt miljø  
• Tager medansvar for et godt arbejdsmiljø  
• Har almindeligt kørekort, er rutineret bilist og er indstillet på, sammen med en kollega, at være chauffør for vore beboere i Breelteparkens minibus på kortere og længere ture  
 
Mere viden  
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Breelteparken og jobbet. Se vores hjemmeside www.breelteparken.horsholm.dk og kontakt afdelingsleder Lene Christine Felby på tlf. 45160982. Ansøgningsfristen er torsdag den 15. februar 2018. Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 21. februar 2018.  
 
Søg sådan  
Brug link ved siden af annoncen til at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om at uploade CV og ansøgning.  
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her