Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akutsygeplejerske med kardiologiske, medicinske og neurologiske kompetencer

Vil du være en del af regionen hovedstadens største akutmodtagelse. Brænder du for at skabe de bedste akutte medicinske patientforløb.

Trives du i en uforudsigelig hverdag, og har du stærke samarbejdes evner, så er du sikkert den vi leder efter.

Medicinsk søjle i akutmodtagelsen modtager akutte uafklaret patienter indenfor det kardiologiske speciale, de interne medicinske specialer, det neurologiske speciale.



Hvem er du?

Vi søger en kollega, der matcher følgende:

  • Du sætter en ære i at yde sygepleje af høj faglig kvalitet. Du finder det værdifuldt at arbejde med det hele patientforløb, fra den akutte modtagelse, til overflytning og udskrivelse. Du brænder for kompleksiteten i de medicinske specialer, og du tager initiativ til egen læring og refleksion. Vi er en afdeling med mange gode muligheder for faglig udvikling, hvad end du er nyuddannet eller erfaren.
  • Du er en dygtig kommunikatør. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov i et korttids behandlingsforløb. Desuden kan du med dine gode kommunikative egenskaber skabe gode samarbejdsrelationer med vores mange samarbejdspartner.
  • Der vil være med til at udvikle de akutte og uafklarede medicinske patientforløb. Vi er i gang med forberedelserne til indflytningen i vores nye akutmodtagelse, hvilket betyder at vi løbende kører nye projekter og afprøver nye arbejdsgange. I denne proces forventer vi at vores medarbejdere har en positiv indstilling og tager aktiv del.


Hvad kommer du til at lave?

Du skal sammen med dine kommende kollegaer sikre at akutte og kritisk syge patienter modtager høj faglige kvalitet i modtagelsen, udredningen og behandlingen, uanset hvilket tidspunkt på døgnet patienten indlægges.

Vi udskriver over 50 % direkte fra akutmodtagelsen, de øvrige patienter visiteres til indlæggelse i de forskellige specialer på hospitalet.



Stillingen indeholder bl.a.

  • Modtagelse af patienten. Du vil modtage akutte og uafklarede patienter, som er henvist via egen læge, 1813 eller fra andre specialer.
  • Plejeopgaver. Du skal bl.a. som en del af plejen varetage modtagelsen af akutte patienter, herunder blodprøvetagning, anlæggelse af IV adgange. Derudover er der en stor koordineringsopgave med lægerne i afdelingen i forhold til at give patienten den bedst mulige opstart af behandlingsforløbet.
  • Selvstændig sygeplejebehandling. Du vil komme til at arbejde med selvstændige patientforløb samt koordinering af accelererede patientforløb i tæt samarbejde med lægen f.eks. i fast track.
Hvad tilbyder vi dig?

Udvikling til den enkelte. Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb med mentor det første år du er ansat i afdelingen, tjenestetidsplanlagt undervisning samt mulighed for uddannelse. Vi har gode karrieremuligheder i afdelingen og i samarbejde med den enkelte medarbejder, tilrettelægger vi en individuel karrierevej ud fra interesseområder og ønsker.

Ledere der er omstillingsparate og medinddragne. Vi er nysgerrige på vores medarbejders observationer og forslag til ændringer, og vi inddrager medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange. Vi har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, og vi arbejder for at vores medarbejdere føler sig lige så Ventet og Velkomne som vores patienter, da vi ved at glade medarbejdere giver tilfredse patienter.



Et par praktiske detaljer

Du må påregne 10-12 vagter på 4 uger samt weekendvagt hver 3. weekend, med en ekstra arbejdsweekend på 12 uger.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Send os din ansøgning senest den 27/11 2020 kl. 12:00 via linket. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøg os, så kontakt en af afdelingssygeplejerskerne

Marie Louise Duerlund Colombo 38681045.

Karina Thorsø Frandsen 38681357


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.