Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akutsygeplejersker til Akutteam i Assens Kommune

Er du en dygtig og engageret sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde med den rehabiliterende, akutte og komplekse sygepleje? Så er det lige dig, vi søger!

Akutteam i Assens Kommune søger to nye kolleger gerne pr. 1. april 2018.   
 
Om jobbet
Den ene stilling er fast og på 30-32 timer pr. uge, mens den anden er et barselsvikariat. Timetal kan aftales nærmere. Du skal regne med enten at arbejde dag/aften eller dag/nat på et 12 ugers rul, og du vil have flest dagvagter. Hvis du er interesseret i flest aftenvagter eller evt. udelukkende aftenvagt, er det også en mulighed inden for et års tid, da vi forventer, at en af vores aftensygeplejersker går på pension.  
 
Du skal være indstillet på at kunne møde ind både i Assens by på Østergade 89D og i Aarup by på Indre Ringvej 8. Du skal regne med weekendvagt i gennemsnit hver 3. uge.  
 
Som sygeplejerske i Akutteamet kommer du til at køre rundt og servicere sygeplejen, plejecentre, hjemmepleje og plejeboliger m.v. med vurderinger, sparring og særlige indsatser.
 
Der er dagvagter, hvor der er lejlighed til at sparre med kolleger, og hvor der planlægges akutteammøder og udvikling. Om aftenen er der fire sygeplejersker på arbejde, hvoraf de to varetager akutfunktionen. Om natten er der en sygeplejerske på arbejde, som dækker hele kommunen i forhold til faste besøg og akutopgaver. Sygeplejersken har bil og kommunikationsudstyr til rådighed.   
 
Hvem er vi
Akutteamet består p.t. af syv sygeplejersker, som dækker dag- og nattevagter alle ugens dage og til dels aftenvagter samt afløser hinanden ved fravær. Akutteam samarbejder med de faste aftenvagter i forbindelse med akutfunktionen. 
 
I Assens Kommune sætter vi de personalepolitiske værdier højt, og du skal derfor kunne se dig selv på en arbejdsplads, hvor der er fokus på værdierne: respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.   
 
Vores målgruppe er:   
  • borgere, hvor en akut indsats kan minimere risikoen for indlæggelse   
  • borgere, der kan udskrives tidligt til fortsat kvalificeret observation og behandling i eget hjem   
  • borgere, der lige er udskrevet/henvist med behov for ny sygeplejefaglig udredning   
  • borgere, hvor øvrige samarbejdspartnere vurderer, at borgeren er tæt på indlæggelse, kan vurderes af akutteam med henblik på faglig sparring   
  • borgere, der i forvejen er kendt i det sociale område, den kommunale sygepleje, hjemmepleje eller er i plejebolig, med akut opstået sygdom, forværring af sygdom eller akut forværring af funktionsevne   
  • borgere, der henvises via praktiserende læge eller vagtlæge til akutteam pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau.   
Vi tilbyder 
Vi kan tilbyde dig: 
  • et selvstændigt job, hvor du bliver udfordret i dit arbejde med den rehabiliterende, akutte og komplekse sygepleje hver eneste dag/aften/nat   
  • introduktion til området (det faglige, geografien og samarbejdspartnere), Nexus samt Fælles Medicin Kort. Vi planlægger ca. en måneds introduktion afhængig af ansøgers profil 
  • diplommodul ”Svækkede ældre” i efteråret 2018 
  • et job, hvor du får mulighed for at være med til at videreudvikle akutfunktionen   
  • et spændende læringsmiljø, hvor der er gode muligheder for udvikling af den ambitiøse sygeplejerske. Denne udvikling er naturligvis tilpasset den enkelte   
  • mulighed for at dele viden og erfaring med dine nærmeste kolleger i det daglige   
  • et tværfagligt miljø, hvor delegering af sygeplejeindsatser har en høj prioritet i det daglige   
  • en arbejdsplads, hvor det sociale liv vægtes højt  
  • en arbejdsplads, der arbejder aktivt med holdninger og værdier og på, at arbejds- og privatliv skal være forenelig.  
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor fagligheden er høj, samtidig med at der er plads til teammøder, faglig udvikling og uddannelse. Lige nu er vi i gang med diplommodul i ”Svækkede Ældre”. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores tværfaglige kolleger i hele organisationen. Der er kort vej til leder, og vi har et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.
 
Hvem er du
Vi forventer, at du:   
  • er selvstændig og ved, hvornår du skal sige til og fra 
  • er ambitiøs i din sygepleje og higer efter ny viden  
  • er engageret og deltager aktivt i de mange faglige og tværfaglige projekter, der foregår eller er på vej til at blive sat i gang   
  • gerne har erfaring med akutsygepleje 
  • evt. har uddannelse inden for akutsygepleje 
  • indgår i arbejdet med den rehabiliterende tankegang.   
Vi vægter, at du gerne har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, samt at dine faglige kompetencer matcher målgruppens behov.   
 
Du kan læse mere om dine kompetencer i forhold til stillingen i job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
 
Løn og ansættelsesvilkår   
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Der er forhandlet tillæg til akutteam samt ansvarshavende aften/nattillæg. Sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv eller anæstesi honoreres for denne. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk
 
Vil du vide mere  
Er du interesseret, og har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte tillidsrepræsentant Katrin Johansdottir på tlf. 64 74 75 69 eller leder af Den Kommunale Sygepleje i Aarup og Akutteam Pernille Byskov på tlf. 23 81 44 99.   
 
Samtaler forventes at blive afholdt den 22. eller den 23. februar 2018.  
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!   


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her