Gem job

All-round lønbogholder

Vi søger en ny engageret fuldtids all-round lønbogholder, som udover at være ansvarlig for løn, også har lyst til at sidde med regnskabsopgaver i mindre omfang. Trives du i denne kombinerede stilling, så er dette måske en stilling for dig.

Opgaver

Som all-round lønbogholder vil du have kontakt til de forskellige personalegrupper, og dine primære opgaver vil være som følgende:

Lønrelaterede:

  • Udarbejde timeløn og gager for alle ansatte, hver 14. dag/månedligt, fordelt på flere selskaber
  • Håndtere pensionsordning for medarbejdere
  • Oprette og vedligeholde lønrelaterede stamdata
  • Sørge for refusionsansøgninger
  • Indberette til Skat samt øvrige myndigheder og organisationer.
  • Håndtere øvrige lønrelaterede opgaver såsom
    • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, opsigelser og stillingsopslag.
    • HR-opgaver og juridiske spørgsmål
    • Bogføring og afstemning af lønposter
    • Bogføre løntimer til sager
    • Primær kontaktperson for ledere og medarbejdere angående lønrelaterede spørgsmål
    • Håndtering af benzinkort og Brobizz

Øvrige

  • Rejseafregninger – afregning af udlæg og kassebogføring
  • Deltage i kreditorbogføring
  • Deltage i interne faktureringer
  • Deltage i månedsafslutningsopgaverne
  • Diverse ad hoc-opgaver indenfor økonomifunktionen

 Kvalifikationer

For at blive en succes i rollen er det vigtigt, at du kan dit kram og har følgende grundlæggende kvalifikationer:

  • Er regnskabsuddannet og har mindst 3 års erfaring med lønbehandling
  • Indblik i funktionærloven og øvrig lønrelateret lovgivning
  • Generel forståelse for regnskab
  • Gode it-kompetencer. Vi bruger Dataløn, NAV-2018, Office pakken m.fl.

 Som person er du:

  • Positiv, udadvendt og har god energi
  • Er imødekommende og dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • Holder dig opdateret på lovtiltag og gældende regler
  • Har en professionel tilgang og er omhyggelig
  • Arbejder selvstændigt, struktureret, proaktivt og tager ansvar
  • Ordensmenneske der forstår at andre end du selv skal kunne finde tingene
  • Har lyst til løbende at lære nyt og udvikle dig

 Som all-round lønbogholder hos os får du:

  • Muligheden for at være en del af en virksomhed i stor vækst
  • En sjov, spændende og afvekslende hverdag i en uformel kultur
  • Selvstændige ansvarsområder indenfor økonomifunktionen, herunder hovedansvar for lønbehandling
  • Søde og dygtige kolleger

Virksomhedsprofil

Virksomheden er kendt for den kreative produktion af produkter i verdensklasse til juleudsmykning, dekorationer, tematiseringer og forlystelsesparker inden for forskellige temaer som jul, tegneserie, dyreliv, halloween, pirater, påske etc.

Vi bruger materialer af høj kvalitet til fremstilling af produkter og projekter for at sikre den bedste kvalitet og tilfredsstillelse af vores kunders ønsker og behov. Vores vigtigste marked er forlystelsesparker, indkøbscentre, hoteller, barer, resorts og familieunderholdning.

Vi er en gruppe af designere, arkitekter, billedhuggere, malere, svejsere, montører, logistik, projekt- og teknisk ledere, der kan hjælpe vores klient med krav til brugerdefinerede designs, udvikling, fremstilling og installationer af små og store projekter verden over.

Som en del af MK Global, garanterer vi den bedste kvalitet og eksklusive design. Vores produkter og procedurer er løbende underlagt streng kvalitetskontrol og grundige inspektioner. Vi fokuserer på at levere og udføre vores kunders behov og ønsker med perfektion i enhver specifikation og dimension. Alle projekter spænder fra et simpelt koncept til kreative og grafiske illustrationer, til produktion og montage af vores dygtige håndværkere.

Vi tilbyder gode og meget fleksible arbejdsforhold, hvor der er stor respekt for hinandens kompetencer og konstant fokus på kvalitet og udvikling. Huset rummer desuden virksomhederne Création Group - MK Themed Attractions – MK Event og Montage

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning til Lise Andresen senest d. 17 Maj på nedenstående mail
Mail: lon@mk-illumination.dk
Tlf.: 57 67 34 88

Kun personer der bliver indkaldt til samtale, kan forvente at modtage svar


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.