Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Alle har ret til et fællesskab - kom og vær en del af vores!

Psykolog søges til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Albertslund – Byen for børnene, det grønne og fællesskabet. Vi er beliggende 20 min fra København i S-tog og alle opgaver er inden for cykelafstand.

Angst og højt fravær er voksende udfordringer hos børn/unge, og i Albertslund vil vi gøre noget ved det, så børnene forbliver i de stærke børnefællesskaber. I PPR bliver der som noget nyt mulighed for at tilbyde lettere behandling til såvel de enkelte unge, deres familier og skolerne i helhedsorienterede indsatser. Der er bevilliget midler til indsatsen for en 2-årig periode.

Vi søger en psykolog, som har erfaring fra PPR - gerne med kompetencer eller interesse for at arbejde med reducering af højt fravær og/eller angstbehandling.

Indsatsen vil blive implementeret som en del af den almindelige PPR-drift, så du bliver en ligeværdig del af PPR-teamet, som består af psykologer, logopæder, pædagogiske vejledere og specialpædagogiske udviklingskonsulenter. Humor og teamånd er en vigtig del af hverdagen i kombination med høj faglighed. I kollegafællesskabet vil du møde et fællesskab på tværs af faggrupper, alder og anciennitet.

Vi forestiller os:

  • At du har kompetence og interesse for at dygtiggøre dig inden for behandling af elever med højt fravær samt angst.
  • At du har fokus på ressourcer i arbejdet med børn og unge.
  • At du har interesse og erfaring med supervision og konsultativ metode.
  • At du har mod på at udvikle dig som medpraktiserende psykolog på skolerne.
  • At du ser potentialet i at arbejde i tværfaglige teams.
  • At du er autoriseret psykolog eller ønsker at blive det.
Vi tilbyder:
  • Forankring i PPR´s psykologgruppe med fagligt dygtige og inspirerende kollegaer
  • Fælles kompetenceudvikling i ”Få styr på angsten” og ”Back2School” og andre områder.
  • Et  godt samarbejde med kommunens skoler
  • Intern supervision
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
Der er i første omgang tale om en projektstilling for to år. I løbet af perioden vurderes det, om stillingen skal gøres permanent afhængig af resultaterne i projektet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Det er kommunens
ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du meget velkommen til at ringe til leder af PPR Kristian Evendt på 61142051 eller psykologfaglig leder på skoleområdet Fie Lyholm på telefon 30347895.

Ansøgning:
Ansøgning med relevante bilag sendes senest mandag den 19. april 2021 kl. 12.00 ved at følge nedenstående link.

Ansættelsessamtaler holdes løbende.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.