Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Allerød Plejecenter, afdeling Skovvang søger sygeplejerske

Kære sygeplejerske!
Brænder du for den fremtidige videreudvikling af sygeplejen i primærsektor?
Så er det netop dig vi søger.

Allerød Plejecenter, afd. Skovvang
Vi er et lyst og moderne plejecenter der pr. 1. november eller før søger en sygeplejerske med en stærk faglig profil til dagvagt. Stillingen er på 32 timer ugentligt med fri hver weekend og meget få dagvagter på helligdage.

Skovvang er et af Allerød Kommunes i alt fem plejecentre og danner rammen for 60 somatiske plejeboliger, der er opdelt i tre afdelinger med 20 beboere i hver.

Vi kan tilbyde dette og meget mere:
  • En arbejdsplads, hvor alt hvad vi gør, er med udgangspunkt i kerneopgaven med beboeren i centrum.
  • Et sted hvor du har handlefrihed under ansvar.
  • Tilknytning til én af vores afdelinger, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger skal sikre, at vores beboere og deres pårørende oplever, at Skovvang er et sted med en åben og imødekommende ånd, hvor det er trygt og rart at bo.
  • Et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for deres arbejde.
  • En engageret sygeplejegruppe, hvor du og dine sygeplejerskekolleger i et tæt samarbejde med ledelsen og på tværs af centret kontinuerligt tilstræber, at vores beboere tilbydes den bedst kvalificeret sygepleje.
  • En arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Daglige triagemøder, ugentlig sygeplejefagligt møde samt månedlige gruppe- og personalemøder samt fællesmøde for hele Skovvang Plejecenter.
  • Vi arbejder med forbedringsarbejdet ”I sikre hænder”, hvor du som sygeplejerske er tovholder på projektet.
  • Vi afholder stuegang med vores plejehjemslæger hver uge.
  • Som sygeplejerske har du ansvaret for kompetenceudviklingen og undervisning af SSH og SSA i din afdeling og på tværs af huset.
  • Mulighed for at uddanne dig til ressourceperson på forskellige fagområder.

Vi forventer, at du kan dette og en del mere: 
  • Har lysten og en faglig kunnen til at påtage dig det sygeplejefaglige ansvar for 20 af vores beboere, som vil omfatte akutte og kroniske somatiske tilstande, psykiatriske problemstillinger, sociale forhold og andre sider af livet, der kan være udfordret.  
  • Har en professionel, positiv og anerkendende tilgang til vores beboer, deres pårørende og dine kolleger.
  • Naturligt ser dig selv deltage i den grundlæggende sygepleje således, at du er i stand til at tage ansvaret for de sygeplejefaglige handlinger, uddelegering og koordinering heraf.
  • Er fortrolig med IT og dermed i stand til at sikre en kvalificeret og sammenhængende dokumentation for omsorgsjournalerne.
  • At du har lyst til at uddanne -og videreudvikle dig.
 
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Sanne May Frovst på 61 13 51 31 eller sygeplejerske Birgitte på 20 21 26 34, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen og hvad det vil sige, at være sygeplejerske hos os.
Du er også mere end velkommen til at komme forbi os til et uforpligtende besøg.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for sygeplejersker.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest 22. oktober 2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

 
 
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.





Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.