Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Allerød Plejecenter søger personale til nyt demenscenter

Allerød Kommune åbnede 1. juli 2020 Demensplejecenter Skovvang. Langt størstedelen af medarbejdergruppen er på plads, men vi mangler stadig de sidste vigtige brikker. Er du en af dem?

Vi ønsker at styrke det tværfaglige samarbejde på centret og søger ergoterapeuter, pædagoger, SSH’er og SSA’er til fast dag- eller aftenarbejde. Dine kompetencer er vigtige, og vi vil sørge for, at du får en arbejdsplads, hvor du kan bruge din viden og udvikle dig selv og dine kollegaer. Det er vores vision at spille hinanden stærkere til gavn for kerneopgaven – menneskerne der bor på Demensplejecenter Skovvang.

Demensplejecenteret består af fire huse med 10 boliger i hver, der omringer flere dejlige atriumgårde. I de enkelte huse er kernen det store fællesrum, som alle boliger har udgang til. Dagligdagen skal tage udgangspunkt i Leve Bo miljø tankegangen og i en hverdagsrehabiliterende tilgang til mennesket.

Ud over plejecenteret rummer huset også et aktivitetscenter for 12 udeboende borgere med en demenssygdom. Ledelsesmæssigt vil Demensplejecenter Skovvang blive organisatorisk placeret sammen med vores andet Demenscenter Mimosen, så vi på den måde kan arbejdet målrettet, udforskende og samme vej for at skabe den bedste pleje og hverdag for beboerne. Centret er udstyret med spændende velfærdsteknologi til gavn for beboerne – fx døgnrytmelys og sensorgulve.

Vores målsætning er at skabe en hverdag med den enkelte beboers ressourcer og trivsel for øje. Dette sker gennem fokus på hverdagsrehabilitering, sociale relationer og sanseoplevelser.

Vi kan ikke gøre det alene, og derfor har vi brug for DIG, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående - du:

  • er fagligt dygtig, har et godt klinisk blik og en solid viden om medicinhåndtering.
  • er lyttende, reflekterende og empatisk.
  • har en positiv tilgang til tingene og gerne humoristisk sans.
  • er visionær og har fokus på at udvikle og forbedre din arbejdsplads.
  • er ikke bange for at tage ansvar, koordinere opgaver og deltage i kompetenceudvikling af kollegaer og elever.
  • trives i - og ser muligheder i - tværfagligt samarbejde og en god kontakt til beboernes pårørende.
  • er mødestabil, så vi sammen kan skabe kontinuitet og tryghed for vores beboere.
  • forstår vigtigheden af en god og struktureret dokumentation. Vi bruger CURA, så erfaring med dette er bestemt ikke en hæmsko.
  • må meget gerne have demenserfaring eller anden erfaring fra ældreområdet og primærsektor.

Men man kan ikke tage uden at give, derfor lover vi til gengæld:       
  • en arbejdsplads hvor faglighed, arbejdsglæde og det gode kollegaskab er fundamentet
  • en nærværende og støttende ledelse, der er til stede for både personale og beboere
  • gode mulighedere for faglig udvikling gennem uddannelser, særlige ansvarsområder og supervision
  • mulighed for at sætte dine kompetencer i spil på daglig basis i praksis og gennem refleksioner med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • en hverdag hvor medinddragelse og medindflydelse er nøgleord
  • at have konstant fokus på forbedringsarbejde og give plads til udvikling og afprøvning
  • ledelsesmæssig opbakning og deltagelse i sociale arrangementer og aktiviteter lokalt og på tværs af organisationen.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 28 til 30 timer efter nærmere aftale.

Vi arbejder med helhedspleje, og personlig pleje vil være en del af de daglige arbejdsopgaver.

I dagvagt vil der være weekendarbejde hver anden weekend (SSH’er, ergoterapeut og pædagog) eller hver tredje weekend (SSA’er). I Aftenvagten vil der være weekendarbejde hver anden weekend.
 
Du vil blive forankret i enten dag- eller aftenteam, skriv i din ansøgning hvad du ønsker.
 
Vi indhenter straffeoplysninger og referencer forud for endelig ansættelse.
 
Tiltrædelse 1. februar 2021 eller snarest derefter.
 
Lønnen vil blive forhandlet efter gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt
Hvis du er nysgerrig, så kontakt daglig leder Kenneth Steen Green på 23 35 06 28 eller assisterende daglig leder Mira Friis på 30 33 42 19.

Hvis du er interesseret, så upload en motiveret ansøgning via linket i annoncen senest 15. januar 2021 sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.