Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Alsidig mekaniker til Entreprenørservice

Alsidig mekaniker til entreprenørmaskiner, traktorer m.v.

Entreprenørservice er en alsidig drifts- og entreprenørvirksomhed, der leverer 365 dages handlekraft indenfor vejdrift, parkdrift, grå og grønne anlægsopgaver, vintertjeneste m.v. i Slagelse Kommune.

Vores værkstedsafdeling har fokus på at være naturligt foran i planlægning og reparation af biler, traktorer, minigravere, småmaskiner og vintergrej m.v. for herved at understøtte en effektiv hverdag og opgaveløsning i virksomheden.

Værkstedsafdelingen består af to værksteder (Korsør og Slagelse), hvor 6 kollegaer samt en værkstedsleder sikrer reparationer, service, lovpligtige eftersyn m.v. fagligt og effektivt udført med fokus på at understøtte den udekørende produktion så optimalt som muligt. Vi arbejder efter ”opgaven sætter holdet” og har en kultur, hvor det er naturligt at arbejde på tværs af teams og afdelinger i forhold til opgaven og i forhold til læring og videndeling.

Dine primære opgaver som mekaniker

  • service og reparation af traktorer, minigravere og minilæssere m/tilhørende redskaber
    • heri en del: El- og hydraulikarbejde samt aflæsning og nulstilling af fejlkoder, serviceregistrering m.v.
  • eftersyn af kraner og løftegrej
  • service og reparation af køretøjer over 3.500 kg.
  • service og reparation af vintergrej
    • saltspredere, koste og plove til traktorer
    • saltspredere og plove til lastbiler
  • kvalitetssikring af udførte opgaver i.f.t. regler og lovgivning på området
    • eks. AT-vejledninger, vejregler, færdselslovgivning m.v.
  • tage medansvar for værkstedsafdelingens samlede opgaveportefølje

Vi forventer, at du
  • har kørekort til min. kategori B og gerne suppleret med B/E og C samt certifikat til truck og evt. teleskoplæsser.
  • har et stort service-gen, er god til at kommunikere og samarbejde samt har erfaring med brug af IT, bestilling af reservedele, dialog med leverandører og samarbejdspartnere m.v.

Du vil som udgangspunkt have mødested i Slagelse.

Arbejdstiden er kl. 6.30-15.00 mandag til torsdag og kl. 6.30-11.30 om fredagen. Det forventes, at du er indstillet på en vis fleksibilitet i.f.t. arbejdstid og mødested for at sikre maskiner og biler hurtigt ude og arbejde på ny. Endvidere at du kan være til disposition ved reparationsbehov udenfor normal arbejdstid i vintertjenesten.

Ansættelsestidspunkt
  • Hurtigst muligt og senest 1. april 2020

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst (Metal) og der vil ske en lønindplacering ud fra din erfaring og kompetencer, forhandlet på plads med den faglige organisation.

Hvis du vil vide mere
om jobbet er du velkommen til at kontakte
  • værkstedsleder Niels Johansen på tlf. 28 80 15 80 på hverdage ml. 6.30 og 15.00.

Ansøgningsfrist
  • Torsdag den 20. februar 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.