Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Alsidig Product Manager med solid indkøbserfaring

  • Har du indkøb helt inde under huden og kender du indkøbsprocesserne til fingerspidserne?
  • Vil du være med på en rejse, hvor du bidrager aktivt til at skabe en grønnere fremtid gennem bæredygtigt indkøb?
  • Og trives du i en dynamisk hverdag, hvor du proaktivt bidrager til at have det bedste produktsortiment i markedet?

Jasa Company udvider indkøbsteamet med en erfaren og udviklingsorienteret Product Manager, der får ansvar for indkøb på tværs af produktgrupper i Danmark, Europa og Kina.

Indkøb er et strategisk omdrejningspunkt, og der er kontinuerligt fokus på optimering af processer og reducering af ressourceforbrug gennem alle led i supply chain.

OM JASA COMPANY

Jasa Company A/S er en handelsvirksomhed der sælger produkter til byggesektoren i Danmark, Norden og EU. Vi har et bredt varesortiment inden for beslag, dørgreb, låse/nøgler med tilbehør samt cylindre og reservedele.

Kunderne er industri, låsesmede, håndværkerbutikker, byggemarkeder, døre- og vinduesindustrien og vi eksporterer til hele Norden. Vi udvikler kontinuerligt vores service- og produktportefølje i samarbejde med arkitekter, ingeniører og kunder og har således et standardsortiment til hurtige og effektive leverancer, men tilbyder også design, udvikling og produktion af kundespecifikke løsninger.

OM STILLINGEN

Som Product Manager er du ansvarlig for en række varer på tværs af selskabets produktportefølje, som du følger gennem hele produktets livscyklus. Du varetager dermed de indledende leverandøranalyser, henter vareprøver hjem, kvalitetstester, markedsprøver, produktudvikler og finder løsninger i samarbejde med dine kolleger i indkøb, salg, økonomi, lager og produktion.

Du bidrager aktivt i Produktudvalget, hvor der træffes beslutninger om produktsortiment/-strategi og produktudvikling, og her bringer du dine erfaringer i spil med at beskrive og dokumenterer produktstrategier fra tanke til handling.

I dit daglige arbejde er du ansvarlig for indkøb af produkter fra både danske og internationale leverandører, samt kontinuerlig optimering af hele sourcing og supply processen. Jasa Company tager ansvar for omverdenen, ved at tænke bæredygtighed og grøn omstilling ind i alle led af supply chain. Det betyder, at du tænker optimering af CO2 aftryk, genanvendelig emballage, nedbrydelige materiale og miljømæssig optimering af fragt og transport ind i din dialog med leverandører og partnere.

Du opretter og vedligeholder varenumre, følger op, gennemgår og sender købsbekræftelser, beregner min/max lager og dokumenterer alt i Nav365. Du varetager ligeledes indgangskontrol i samarbejde med lager og varemodtagelsen, og du gennemgår og sammenligner nye vareprøver, fordi du har 100% ejerskab på dine varegrupper.

I et strategisk perspektiv er du drivkraft på indkøb af nye varer, leverandørforhandlinger, evaluering af leverandørperformance, sparring på komponentniveau med produktudvikling, prisregulering/prisaftaler og leveringsaftaler.

Jasa Company arbejder med Product Management på tværs af indkøbsafdelingen, og du vedligeholder og udvikler dine leverandører på alle produktgrupper gennem daglig opfølgning og kontinuerlig evaluering af kvalitet, leverance og pris.

OM DIG

Du er først og fremmest indkøber, og du trives i en rolle med stor synlighed på resultater og bidrag. Du er en erfaren Nav 365 bruger, og du arbejder kompetent og selvsikkert i Excel, ligesom du er vant til at arbejde på både dansk og engelsk.

Du ved, at nøglen til succes, som Product Manager med solid indkøbserfaring, er lige dele struktur, datadisciplin, kommunikation, opfølgning og en fleksibel indstilling.

Du har erfaring som Product Manager fra en lignende stilling, og du trives i en dagligdag, hvor du veksler mellem taktiske og operationelle opgaver - uden at det ene eller det andet, bliver tabt mellem to stole.

De fleste kender dig som en nysgerrig, imødekommende og kompetent person. De taler om dig, som én, de går til, når der skal findes effektive og kreative løsninger i samarbejde på tværs af organisationen.

INTERESSERET

Hvis du matcher ovenstående og er klar til nye udfordringer, vil vi meget gerne modtage dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du fortæller os lidt om, hvad du kan bidrage med hos os.

Du bliver en del af en organisation, hvor der er højt til loftet og mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver også en aktiv del af udviklingen af indkøbsfunktionen, over mod en integreret Product Management struktur, der giver mening og værdi for indkøb, organisationen, vores leverandører og miljøet!

Vi glæder os til at høre fra dig!


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.