Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Alsidig studentermedhjælper til Administrations- og Servicestyrelsen

Motiveres du af at være tæt på organisationens kerne? Kan du se dig selv understøtte et stærkt ledelsesteam med en bred palette af opgaver? Så er jobbet som studentermedhjælper i Ledelsessekretariatet i Administrations- og Servicestyrelsen måske noget for dig.

Alsidige opgaver med en bred kontaktflade

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, hvor vi varetager en lang række forskellige opgaver for styrelsens direktion og ledergruppe. Som studentermedhjælper hos os vil du skulle indgå i det løbende arbejde med at understøtte ledergruppen med de aktuelle opgaver, hvor du blandt andet vil komme til at arbejde med:

  • Diverse ad-hoc opgaver for hele ledergruppen i Administrations- og Servicestyrelsen
  • Administrative opgaver i ledelsessekretariatet
  • Kalenderstyring, mødebooking og koordinering af arrangementer mm.
  • Korrekturlæsning på diverse materiale, udarbejdning af slides mm.
  • Journalisering og elektronisk varemodtagelse i systemerne
  • Praktiske opgaver ift. afholdelse af møder o.l. i bygningen.


Du bliver organisatorisk en del af Ledelsessekretariatet, hvor vi har en uformel omgangstone med højt til loftet. Ledelsessekretariatet har base i Herning, men har også enkelte medarbejdere i Høje Taastrup, hvor en stor del af de øvrige kontorer i Administrations- og Styrelsen er placeret. Du vil få arbejdsplads i Høje Taastrup og skal primært understøtte styrelsens ledere og medarbejdere dér. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt, og det skal falde dig naturligt selv at være opsøgende ift. at understøtte de forskellige afdelinger med din bistand.

Du kommer til at begå dig på alle niveauer i organisationen og fortrolighed er derfor vigtig.

Veludviklet servicegen og fleksibel tilgang til tingene

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, præcis hvilken er ikke afgørende, men det er formentlig inden for den samfundsfaglige retning. Det er vigtigt, at du kan håndtere og koordinere mange opgaver, arbejde struktureret samt sikre rettidig opfølgning, ligesom du skal være indstillet på at opgavemængden vil variere både i omfang og indhold – en fleksibel tilgang til opgaverne er derfor et must. Derudover lægger vi vægt på, at du har et veludviklet servicegen og at du kan arbejde selvstændigt med Office-pakken (Outlook, Word og Excel).

Ansøgning og kontakt

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Steffen Barstad fra uge 30 på telefon: 72370980.

Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet”. Ansøgningsfristen er den 3. august 2020 med tiltrædelse 1. september 2020 eller efter aftale. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Vi forestiller os, at du arbejder 15 timer om ugen, men konkret arbejdstid kan aftales nærmere. Vi er fleksible i forhold til tilrettelæggelsen af din arbejdstid, og arbejdstiden tager hensyn til dit studie.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup, som ligger lige ved S-togstationen

Administrations- og Servicestyrelsen

’Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt’
Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.