Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Amalieparken søger pædagog på 37 timer om ugen fra den 1. februar, til vores blå team, pt. i vuggestuen.

I Amalieparken stræber vi efter en høj faglighed og børnenærvær. 
 
Vi har valgt at have fokus på, at vores logikker omkring henholdsvis vuggestue og børnehaveliv, har godt af at blive udfordret. Derfor arbejder vi i fire teams, der hver består af en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe.  
 
Vi er en stor nybygget institution med plads til ca. 150 børn, fordelt på otte grupper/4 teams, og vi er en del af Distrikt syd, der også rummer daginstitutionerne Mejsebo og Nøddebo, samt Egholmskolen.  
 
I Vallensbæk kommune arbejder vi fælles efter tre værdier; Dialog, Tillid og Nærvær. I Amalieparken har vi derudover også valgt at arbejde med Ligeværd og Ansvar. Vi tror på, at vi fælles lykkes bedre. 
 
Vi er i gang med en spændende proces omkring hvordan vores didaktiske overvejelser skal komme hele vejen ud til forældregruppen, og hvilken pædagogisk tilgang vi gerne vil have - også i forhold til hvordan vores pædagogiske dokumentation skal udformes. Derudover er vi optaget af, at finde den gode historie båret af vores og børnenes indbyrdes anerkendelse og inklusion, ligesom vi i den næste periode vil have fokus på hverdagens rutiner som det vigtigste læringsrum for vores børn. Vi har særligt fokus på tidlig indsats, og er ved at etablere procedure for den tidlige opsporing.
 
Vi kan i øvrigt tilbyde: 
  • Et hus der summer af børneliv og børneglæde. 
  • Et hus, hvor vi gennem den pædagogiske argumentation søger at have børn i 1. kontekst. 
  • Et hus i udvikling, hvor vi øver os i undringer, for at sikre børneperspektivet. 
  • Central placering og fantastiske rammer. 
  • Pædagogisk guidning og sparring fra husets koordinerende pædagoger. 
  • Mulighed for pædagogisk faglig forankring og udvikling. 
  • En engageret personalegruppe, med humor og højt til loftet. 
  • En engageret forældregruppe, der bakker huset op, gennem deres nysgerrighed og forventninger. 
Vi forventer, at DU som ansøger i Amalieparken: 
  • Er uddannet pædagog med faglig stolthed. 
  • Kan rammesætte, og arbejde med den pædagogiske begrundelse. 
  • At du er tydelig i relationerne med børn, kollegaer og forældre 
  • Kan og vil afsøge din faglighed i samspil med vores. 
  • Er nysgerrig og undrende af natur. 
  • Er fleksibel og omstillingsparat i forhold organisering, pædagogisk indsats og egen placering. 
  • At du vil teamsamarbejdet med fokus på udvikling for børn og voksne. 
  • Du formår at skabe voksenstyret aktiviteter med afsæt i didaktiske overvejelser. 
  • Du er ressourceorienteret, og går på jagt i hverdagens små fortællinger for, at være med til at skabe den udviklende fortælling om vores børn. 
  • Du tør tage ansvar og glædes over dagligdagens stjernestunder. 
  • Du vil det spændende forældresamarbejde og sætter pris herpå, i inklusionsøjemed. 
  • Kan samarbejde fra et etisk afsæt, og at mdu kan formulere og fremlægge didaktiske overvejelser både mundtlig og skriftligt. 
  • Anerkender betydningen af, at vi har meransvar i relationen til både børn og forældre, og sikrer den opfølgende kommunikation med familierne. 
Aktuelt er den ledige stilling i vuggestueregi, men det er vigtigt, at man evner at følge børnene der hvor de er, og viser, at der er behov for os. 
 
Vi forventer, at man som ansøger kommer forbi til en rundvisning. Ring og aftal nærmere på 43734040, og spørg efter Karina eller Kir. 
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag i uge 4 
 
Har du ikke hørt fra os inden udgangen af uge 5 er stillingen besat til anden side. 
 
Stillingen skal søges via kommunens hjemmeside. 
 
Der er ansøgningsfrist d. 17. januar 
 
Ansættelsen følger den gældende overenskomst og der indhentes straffe samt børneattest. 
 
KUN uddannede pædagoger kommer i betragtning til stillingen. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her