Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs Account Manager til salgsafdeling

Vi vækster og vi er ambitiøse! Derfor har vi i Bekey brug for flere dygtige og engagerede medarbejdere i salgsafdelingen. Har du gode kommunikationsevner og trives du med opsøgende telesalg? Motiveres du af at optimere performance og kan du skabe resultater gennem andre? Så er du måske vores nye Account Manager.

Bekey er Danmarks ledende leverandør af sikre, digitale adgangsløsninger, der gør hver dag smartere for både professionelle og private. Vi arbejder i et fremadstormende digitalt marked og fokuserer på at skabe innovation inden for områder, hvor den fysiske nøgle nemt kan erstattes med en mere sikker og digital løsning. Ved at digitalisere den fysiske nøgle hjælper Bekey blandt andet serviceleverandører og den kommunale hjemmepleje, som dagligt har brug for autoriseret adgang til opgange og boliger.

Du tilbydes
Et selvstændigt job som account manager, hvor du i tæt samarbejde med en ekstern partner og interne medarbejdere opsøger både nye, potentielle og nuværende kunder via telefonen og fysiske møder.

Dine primære opgaver er, at kontakte ejerforeninger og ejendomsadministratorer for at sikre tilladelse til at driftsafdelingen kan installere Bekeys produkter. Du deltager aktivt i det opsøgende salg, og samtidig har du det daglige ansvar for at drive og nå de ugentlige KPI er på opgangstilladelser.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Opsøgende salg og mødebooking
  • Koordinering med driftsafdelingen
  • Afholdelse af salgsmøder med eksterne kunder
  • Opfølgning og administrative opgaver knyttet til salgsarbejdet, herunder rapportering


Om dig
Erfaring med telemarketing er ikke et krav, men et plus. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver oplært i vores produkter og salgsteknikker, så du er rustet til at tale med kunderne. Herudover er erfaring med CRM-systemer et plus.

Jobbet er for dig der:

  • Initiativrig, kontaktskabende og har gode kommunikationsevner
  • Trives med at telefonen er dit vigtigste arbejdsredskab.
  • Har et højt engagement, er selvmotiverende og målrettet.
  • Planlægger selv dine indsatser og har en struktureret tilgang til opgaverne
  • Tager ikke et nej for nej og arbejder benhårdt for at nå dine mål
  • Har fokus er på at levere resultater uden dog at gå på kompromis med kvaliteten.  


Vi tilbyder
En nyoprettet stilling i et iværksættermiljø, hvor du får udfordringer både fagligt og personligt med gode muligheder for at afprøve forskellige initiativer. Du bliver en del af et team, hvor vi har det sjovt, men arbejder hårdt og drives af at vinde. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring, som matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er i vores kontormiljø i Gladsaxe tæt ved trafikpladsen. Vi tilbyder forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe ad libitum, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om Bekey, så klik ind på vores hjemmeside bekey.dk.

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Strategy Advisor Mads Ziwes Due på tlf. 40504005. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Bekey blev grundlagt i 2009 og åbner i dag døre for både offentlige og private virksomheder med et ærinde hos borgere og beboere, hvor en digital nøgle øger sikkerheden og trygheden, samt reducerer besværet med koordinering af fysiske nøgler. Bekey A/S er 100 % ejet af det børsnoterede selskab North Media A/S. North Media blev grundlagt i 1965 og er i dag en koncern med 600 ansatte og en omsætning på ca. 1,2 mia. kr.


Hvordan virker det? Se videoen her:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.