Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs dansklærer søges

Er du en initiativrig, ambitiøs og dygtig lærer med bl.a. linjefag i dansk? Ønsker du at være en del af udviklingen og skabelsen af de bedste rammer for eleverne på Dagmarskolen? Så har vi jobbet til dig.

Arbejdsopgaverne vil primært være dansklærer, billedkunst og evt. HDS på sigt eller andre fag.

Dagmarskolen er i en rivende udvikling, en udvikling som du kan blive en del af. Som lærer på Dagmarskolen har du mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en ny stærk og faglig profil. Dagmarskolen arbejder benhårdt på at forbedre og udvikle skolen, så børnene oplever at være en del af de stolte kulturelle og værdimæssige traditioner, som Folkeskolen rummer.

Vi søger en lærer, som:

  • vil arbejde i den danske folkeskole
  • har fokus på kerneopgaven
  • er fagligt dygtig
  • er Indstillet på at arbejde i forpligtende fællesskaber, herunder årgangsteam
  • tør sætte sine kompetencer i spil – og være nysgerrig på andres
  • har blik for børns potentialer og har en inkluderende og anerkendende tilgang til børnene
  • vil engagere sig i vores fælles liv på Dagmarskolen

Stillingen på fuld tid med ansættelse pr. 1. november 2020 eller hurtigt derefter.
 
Dagmarskolen har knap 400 elever i 0.-6. klasse og er afdelingsopdelt i indskoling og mellemtrin. Omkring 280 elever er tilmeldt skolens SFO. Vi er ca. 31 lærere og 16 pædagoger/medhjælpere, foruden to sekretærer og en ledelse bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder.
 
  • Vi samarbejder i årgangsteam på tværs af faggrupper, og vi har fokus på faglighed, trivsel og inklusion.
  • Vi prioriterer bl.a. udvikling af vores inklusionsindsats, co–teaching, samt øget anvendelse af IT og medier i undervisningen.
  • Vi er desuden Unicef Rettighedsskole.

Dagmarskolen er beliggende 200 m fra Ringsted Station, hvortil der er hyppige togforbindelser mod nord (Roskilde/København), mod syd (Næstved/Vordingborg) og mod vest (Sorø/Slagelse).

Yderligere oplysninger om skolen og stillingerne kan findes på www.dagmarskolen.dk eller kontakt skoleleder Allan Søvind Jensen på telefon 5762 7373. Du er også velkommen til at aftale et besøg hos os.

Samtaler forventes i slutningen af oktober 2020.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.