Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs fundraiser/udbudsspecialist til UCN act2learn

UCN act2learn søger en fundraiser/udbudsspecialist, der kan medvirke til at styrke organisationens position inden for at søge eksterne midler ift. puljemidler og udbud. Vi har brug for dig, der vil spille en aktiv rolle i vores dialog med omverdenen.

Som fundraiser/udbudsspecialist i UCN act2learn skal du på tværs af organisationen samarbejde med specialister, ledelsen og de faglige miljøer og arbejde strategisk, analytisk og koordineret om udvikling af projekters potentialer og finde relevante eksterne finansieringskilder hertil. Du skal være i stand til at se muligheder, afkode og finde ind til kernen af, hvad offentlige og private fonde, puljemidler og udbudsmidler har af strategiske indsatsområder, og hvor de ønsker at sætte aftryk og koble dette til aktuelle projekter, der udspringer fra UCN act2learn, samt inddrage de rette ressource personer der besidder specialviden inden for de aktuelle områder og emner. Som fundraiser/udbudsspecialist er du tovholder og garant for kvaliteten af de ansøgninger, som vi sender.

Dine primære ansvarsområder og opgaver vil være:

  • Søgning af eksterne midler, herunder udarbejdelse af ansøgninger, opstilling af budgetter og finansieringsplaner
  • Projektplanlægning, herunder projektstyring
  • Screening af idéer med henblik på at sikre projekternes strategiske forankring og alignment
  • At sikre projekternes faglige kvalitet og forankring i organisationens overordnede kvalitetssystem og -kultur
  • At medvirke til samarbejdet på tværs af organisationen med henblik på at få alle fagligheder i samspil
  • Kritisk analyse og vurdering af projekter og tendenser ift. potentiale for fundraising
  • At bidrage til udvikling af projekters potentiale og støttemuligheder nationalt som internationalt
  • Overordnet at bidrage til optimering af organisationens indsats inden for fundraising og udbudsprocesser

Vi forventer, at du: Har en videregående uddannelse kombineret med flere års erfaring med relations skabende fundraising og erfaring med udbudsprocesser
  • Kan skrive den røde tråd frem i ansøgninger og tilbud, således at det endelige produkt hænger sammen
  • Kan dokumentere relevante resultater fra tidligere ansættelser
  • Har kompetencer inden for forretningsudvikling og formidling
  • Har kendskab til de krav, der stilles til ansøgninger inden for fundraising og udbud
  • Har kendskab til og meget gerne netværk inden for fonde, styrelser, mv.
  • Har (eller evner hurtigt at få) kendskab til politikker, planer og udviklingsstrategier i de forskellige fonde, styrelser mv.
  • Er en dygtig og erfaren projektleder, der både kan igangsætte, følge op og afslutte
  • Bevarer overblikket og formår selvstændigt og proaktivt at sætte ind, hvor der måtte være behov
  • Har lyst til at gå i dialog med undervisere og forskere på vores forskellige uddannelser
  • Er en holdspiller, der ved at inddrage kollegaer samt netværk i eksterne miljøer, har fokus på at nå de fælles mål
  • Har (eller evner hurtigt at få) kendskab til vores branche og uddannelsessektoren
  • Har erfaring med kvalitetssikring af ansøgningsmateriale, herunder god forståelse for økonomi og budgetter, er velformuleret og har et sikkert blik for korrekt formulering og retskrivning
  • Byder ind på alle dele af processerne omkring fundraising og udbudsansøgninger

Det forventes, at du kan holde styr på deadlines og prioritere opgaver selvstændigt; at du selvstændigt kan arbejde proaktivt, struktureret, vedholdende, understøttende og løsningsorienteret, og følger ansøgninger til dørs i en såvel national som international kontekst. Du har konkrete erfaringer med fundraising og udbudsprocesser.

Det falder dig let at formulere sammenhængende argumentationskæder og strukturere tekst. Desuden forventer vi, at du er udadvendt, robust, stærk til relationer og relationspleje, både i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere. Med en travl hverdag og mange bolde i luften er det vigtigt, at du kan bevare fokus, har gåpåmod og kan være både opsøgende og opfølgende.

Vi tilbyder:
  • En stilling i et inspirerende og udviklende arbejdsfællesskab
  • Et dynamisk, tværfagligt arbejdsmiljø i gode fysiske rammer
  • Faglige inspirerende relationer med eksterne og interne samarbejdspartnere
  • Høj grad af mulighed for at præge stillingens indhold
  • Stor grad af fleksibilitet

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen, med tiltrædelsesdato den 1. juni 2018 eller hurtigst muligt derefter. Du vil få kontor på Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC).

Afgrænsning af opgaver og indplacering sker som enten fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængig af erfaring og kompetencer. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Yderligere oplysninger:
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om stillingen, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ditte Bjerregaard Leonhard på tlf.: 72691733 eller på mail: dil@ucn.dk.

Samtalerne afholdes onsdag d. 25. april og evt. anden samtale torsdag d. 26. april.

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.

Om UCN act2learn:
Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi.
Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.
Underafdelingen UCN act2learn tilbyder kompetencegivende efter- og videreuddannelser til personer, der gerne vil opdateres med den nyeste viden, udvikle sin faglighed og fremme sine karrieremuligheder. Vi leverer forløb til private virksomheder, institutioner, kommuner, regioner og offentlige organisationer.
Læs mere om UCN act2learn på: http://www.ucn.dk/kurser-og-videreuddannelser


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her