Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs ingeniør til Letbaneprojekt i Odense

- en fremtid i Munck  
 
Vil du være med til at bygge Odense Letbane i et internationalt og fagligt stærkt projektmiljø? 
 
Munck er en succesfuld og dynamisk entreprenørvirksomhed med fokus på udførelse af anlægsprojekter til forbedring af den grundlæggende infrastruktur. Virksomheden er internationalt orienteret med aktiviteter i Danmark, Norge, Polen, Grønland og Island. 
 
Projektet omkring etablering af Odense Letbane udføres i 2018-2020 i et tæt samarbejde mellem det spanske entreprenørselskab Comsa, det portugisiske selskab Efacec og danske Munck Civil Engineering.  
 
Projektet er ambitiøst og komplekst og beskæftiger på nuværende tidspunkt en lang række medarbejdere af forskellig nationalitet, ingeniørfaglig uddannelse og erfaring. 
 
I samarbejde med dygtige projektledere vil du blive beskæftiget med varierende arbejdsområder, hvor det er vigtigt, at du byder ind med din viden og erfaringer. Vi garanterer, at der venter dig en stor personlig og faglig udvikling i jobbet.  
 
Arbejdssproget er engelsk. 
  
Vi forventer, at du   
• er uddannet ingeniør inden for bygge- og anlægsbranchen 
• har lyst, energi og mod til at bidrage med din viden i et professionelt team 
• trives i et internationalt miljø og er god til at skabe relationer  
• arbejder struktureret, systematisk og resultatorienteret 
• taler og skriver flydende dansk og engelsk  
 
Vi tilbyder    
• en spændende, varieret og udfordrende stilling    
• en dynamisk hverdag med samarbejde på tværs af arbejdsområder, sprog og kulturer 
• løbende personlig og faglig udvikling i jobbet   
• gode kolleger med en humoristisk og uformel omgangstone  
• løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring   
• en stærk kultur med fokus på enkelhed, respekt og rettidig omhu    
 
Tiltrædelse snarest.  
 
Yderligere oplysninger hos Hans Frost, tlf. 2922 3201. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning - gerne på engelsk - via knappen ”Send ansøgning”. 
 
Vi gennemgår ansøgninger og indkalder løbende til samtaler.  
 
Comsa, Munck og Efacec udfører i fællesskab Transport Systems for Odense Letbane – her etableres kontrol- og vedligeholdelsescenter og anlægges infrastruktur i form af afvandingssystem, sporkasse, skinner, signalsystemer, kørestrøm og 26 stationer. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her