Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs ledende oversygeplejerske til kirurgisk -og urinvejskirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus

Sydvestjysk Sygehus er i gang med en spændende udvikling og transformation frem mod 2022, hvor sygehuset bliver et universitetshospital. Som ledende oversygeplejerske skal du, sammen med sygehusets direktion og øvrige ledelse, bidrage til, at de rette akademiske og forskningsmæssige kompetencer er tilstede, når sygehuset modtager de første medicinstuderende fra SDU i efteråret 2022.

Sydvestjysk Sygehus ønsker at være blandt landets bedste sygehuse, i forhold til at levere en behandling og pleje i topklasse og i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Sygehusets kommende status som universitetshospital, er en vigtig del af denne strategi.

Vi prioriterer ledelse højt, så har du lyst til sammen med den ledende overlæge at stå i spidsen for kirurgisk afdeling, som består af professionelle medarbejdere –og lederteams, så er denne stilling måske noget for dig?

Vi søger en ledende oversygeplejerske pr. 1. juni eller efter aftale, til en velfungerende kirurgisk –og urinvejskirurgisk afdeling.

Kirurgisk afdeling, har specialer indenfor sygdomme i mave- og tarmkanalen, brystkirurgi, plastikkirurgi, urinveje samt den palliative behandling. Afdelingen modtager ca. 30.000 indkaldte og akutte patienter årligt, og har en bred kirurgisk funktion samt regionsfunktion indenfor bariatri.
Kirurgisk afdeling består af specialerne: Brystkirurgi, plastik kirurgi, mave –og tarmkirurgi, palliativ behandling af patienter med lidelser hørende til det mave tarm kirurgiske område, herunder gynækologiske og urologiske cancere, hvor der ikke længere er et aktivt behandlingstilbud. Desuden er der karkirurgisk ambulant ude funktion 2 dage om ugen.

Kræft ambulatoriet er et behandlingsafsnit for voksne kræftpatienter til ambulant medicinsk behandling/kemoterapi og opfølgende samtaler/kontroller. På ambulatoriet behandles brystkræft i alle stadier samt tyktarms- og endetarmskræft i forebyggende behandling. Der er et tæt samarbejde med onkologisk afdeling i Vejle, som forestår strålebehandling og tilknytning af lægeressourcer.

Urinvejskirurgisk afdeling modtager ca. 12 000 indkaldte eller akutte patienter årligt. Afdelingen varetager udredning, behandling og kontrol af sygdomme i nyrer og urinveje samt mandlige kønsorganer. Afdelingen har desuden regionsfunktion indenfor anlæggelse og vedligeholdelse af posedialysekatetre. Til afdelingen hører et sengeafsnit og et ambulatorium.

Afdelingerne er uddannelsessted for både SSA-elever, sygeplejestuderende, radiografstuderende, turnuslæger, ambulancereddere samt en del af den nye lægeuddannelse også som stamafdelingsafdeling.

Stillingen 
Som ledende oversygeplejerske, vil du i tæt samarbejde, med de ledende overlæger for kirurgisk -og urinkirurgisk afdeling, være med til at sikre sammenhængskraft, synergi, fælles retninger og kultur i de driftsmæssige og strategiske opgaver og målsætninger, som sygehuset har. Du har sammen med de ledende overlæger en vigtig rolle i prioritering og udmøntning af denne opgave. Fælles for jeres lederskab er at sikre udvikling og løbende forbedringer af kerneopgaven, bl.a. ved at sætte fokus på gode vel dokumenterede og sammenhængende patientforløb.

Du skal sammen med de ledende overlæger, sikre et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde og samspil, såvel internt i afdelingen mellem de forskellige specialer og faggrupper som i forholdet til øvrige samarbejdspartnere. Du skal bidrage til – og tage ansvar for – den overordnede strategiske udvikling af det samlede sygehus hen mod sygehusets status som universitetssygehus fra 2022.

Det er centralt for stillingen som ledende oversygeplejerske, at opgaven med at tiltrække, fastholde og udvikle højtkvalificerede medarbejdere spiller en vigtig rolle.

Personlige egenskaber
Du skal bidrage positivt til et velfungerende samarbejde og samspil i afdelingsledelsen og være med til at sikre, at afdelingsledelsen optræder professionelt og samstemt i de forskellige situationer, som afdelingsledelsen er en del af. Du skal kunne oversætte politiske og ledelsesmæssige beslutninger, så de kan omsættes til meningsfulde og inspirerende aktiviteter i afdelingens og de enkelte specialers drift. Vi ønsker at du har stærke kommunikative og relationelle kompetencer, som bringes i spil både internt i afdelingen og i samspillet med andre interessenter og samarbejdspartnere. Den daglige ledelsespraksis kommer til udtryk gennem et åbent, tillidsskabende og respektfuldt samarbejde, hvor oprigtig interesse for alle specialer og fagligheder, samt vilje til både at støtte og udfordre, skaber de bedste resultater. Stillingen ønskes besat med en ledende oversygeplejerske, som kan veksle mellem at lytte og involvere, og som samtidig udviser handlekraft, træffer beslutninger og tager ejerskab for opgaverne.

Du skal kunne anlægge et helhedsblik på den strategiske udvikling af egen afdeling og sygehuset og besidde en analytisk kapacitet, der gør det muligt at analysere komplekse faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer indenfor de enkelte specialer og på tværs af specialerne.

Du skal kunne dokumentere sygeplejeautorisation og relevant lederuddannelse, gerne på master eller kandidatniveau – samt en bred supplerende efteruddannelse. Herudover er det ønskeligt med ansøgere, der har dokumenteret flerårig ledererfaring for en større personalegruppe.

Er Sydvestjysk Sygehus noget for dig? 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus, som behandler patienter indenfor næsten alle specialer. Sydvestjysk Sygehus er i rivende udvikling med bl.a. nylig etablering af heliport, dagkirurgi samt ny sengebygning. Sengebygningen indeholder 158 enestuer og er med til at understøtte et dynamisk og fleksibelt sygehus, der matcher patienterne og personalets fremtidige krav og forventninger.

Derudover etableres en kandidatuddannelse i medicin på Sydvestjysk Sygehus med studiestart i 2022. Det bringer sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle. Ambitionen er at skabe Danmarks bedste læger i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører.

Løn og ansættelsesvilkår 
Efter gældende overenskomst. 

Hør nærmere 
Har du lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth på 79182002 e-mail: Susanne.Lauth@rsyd.dk

Ledelsesgrundlag, SVS trekant og funktionsbeskrivelse.

Ansøgning 
Ansøgningsfristen er d. 24. februar
Samtaler forventes afholdt d. 2. og 17. marts 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.