Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs og engageret konsultationssygeplejerske søges til Almen praksis

Kompagniskabspraksissen Lægerne Ebbesen og Bechsøfft søger konsultationssygeplejerske per 1. marts 2021 til 28-32t/ugentligt fordelt på ugens 5 dage. Mødetid 0730-800.

Vi er en veldrevet klinik, der blev dannet for små 5 år siden.

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at være en del af en praksis i udvikling og i en stilling med høj grad af selvstændighed og fagligt ansvar. Vi er et ungt team bestående af to praktiserende læger, en til to uddannelseslæger, en sekretær og en praksismanager med sygeplejefunktion.

 

Vi tilbyder:

En dynamisk, interessant og varieret hverdag. Klinikken er beliggende i 300 m2 store nyistandsatte lokaler centralt i Københavns nordvest kvarter. Du vil som sygeplejerske have adgang til dit eget rummelige konsultationsrum.
Vi er en arbejdsplads, hvor der bliver lagt stor vægt på faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives. Du vil derfor blive en del af en kultur med stort fokus på arbejdsglæde, og hvor der er overlappende opgaver og sparring inden for alle tre faggrupper.

 

Vi ønsker:

At du er udadvendt, trives med at arbejde selvstændigt, og at du er i stand til at have mange bolde i luften. Vi ser gerne at du kommer med egne indspark og ideer til den videre udvikling af klinikken.

Derudover forventer vi, at du har minimum 5 års klinisk erfaring inden for de medicinske specialer eller hjemmesygeplejen. Erfaring fra almen praksis foretrækkes.

Dine arbejdsopgaver vil primært være selvstændige konsultationer med sårbehandling, LFU-målinger, blodprøver og EKG-tagning samt kronikerkontroller. Desuden vil du skulle varetage vaccinationer og dagligt indgå i telefonvisitationen.

Løn: Efter overenskomst

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du funktionsbeskrivelse, bedes du kontakte Morten Ebbesen på montanius@hotmail.com

Ansøgningsfrist d. 15. januar 2021 via mail: montanius@hotmail.com

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 3.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Lægerne Ebbesen og Bechsøfft


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.