Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs og initiativrig afdelingsleder til Europaskolen

Genopslag
 
Vi søger en afdelingsleder, der vil have en udfordrende og alsidig stilling på en visionær international skole, der er den eneste af sin art i Danmark. Du får stor indflydelse på opbygningen og den faglige og pædagogiske videreudvikling af Europaskolen.
 
Europaskolen søger en ambitiøs og initiativrig afdelingsleder til primærafdelingen. Som vores nye afdelingsleder i skolens primærafdeling vil du indgå i skolens ledelsesteam og spille en central rolle i arbejdet for at skabe og videreudvikle Danmarks første Europaskole.  
 
Europaskolen åbnede i august 2014 og er en offentlig international skole under fortsat opbygning i København. Europaskolen har en dansk og en engelsk sprogsektion (en tredje sprogsektion ventes i 2019), hvor undervisningen sker på et højt fagligt niveau. 
 
Om stillingen
Som afdelingsleder på en international skole i hastig vækst må du være engageret og i besiddelse af et smittende energiniveau, så du formår at inspirere og bidrage aktivt til samarbejdet i skolens ledelsesteam og i forhold til det øvrige personale samt børn og forældre.
 
Sammen med skole- og KKFO-lederen bliver du ansvarlig for den videre opbygning af Europaskolen. Du vil få særligt ansvar for at udvikle skolens administrative processer så som skemalægning, fagfordeling mm. Men også de pædagogiske rammer i respekt for europaskolesystemets bærende principper om interkulturel tolerance og forståelse.  
 
Vi forventer, at du  
  • har solid pædagogisk erfaring som lærer og gerne ledelseserfaring fra en lignende stilling  
  • er en systematisk, handlekraftig og ansvarsbevidst holdspiller  
  • har kendskab til og gerne erfaring med de administrative processer på en skole  
  • kan arbejde strategisk med skolens udvikling  
  • har en tydelig og dialogbaseret ledelsesstil  
  • er klart kommunikerende og god til at skabe overblik i kraft af en analytisk tilgang til opgaverne  
  • har lyst til at bygge bro mellem kulturer og medvirke til at skabe en interkulturel forståelse på vores skole  
  • er flydende på dansk og engelsk i tale og skrift  
Europaskolen i København er en akkrediteret europaskole, der følger europaskolernes curriculum og primært henvender sig til børn af udenlandske forældre, der bor og arbejder i Hovedstadsområdet. Organisatorisk er Europaskolen hjemmehørende under Sankt Annæ Gymnasium.  
 
Kendskab til europaskolerne er ikke afgørende, da du vil få en grundig indføring i europaskolesystemets principper og curriculum.
 
Mere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Head of Primary Hanne Schmidt på 2478 2302.
Du kan læse mere om European School Copenhagen på skolens hjemmeside www.escph.dk og om europaskolesystemet på www.eursc.eu.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. august 2018.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 29. april 2018  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her