Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs og målrettet rådgiver til jobparate borgere

Lejre Kommune er blandt topkommunerne, når det kommer til lavest ledighed – men vi har endnu højere målsætninger for vores indsats, og vi søger dig, der kan og vil bidrage til at nå disse.

Så brænder du for at gøre en forskel for ledige kontanthjælps-, uddannelsesydelses- og integrationsydelsesmodtagere? Sætter du en ære i at arbejde ressource- og udviklingsorienteret? Kan du have mange bolde i luften og formår løbende at omstille arbejdsgange og metoder til aktuelle behov? Så er det lige dig, vi mangler til Team Job i Jobcenter Lejre!

Om jobbet:

Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads med en overordnet strategi om ”Vores sted” for både borgere og medarbejdere i Lejre kommune. Dette er med til at præge rammerne i jobcentret og den måde, vi arbejder på i en positiv og udviklende retning.

Team Job er et ambitiøst og stærkt socialfagligt team bestående af 5 rådgivere plus den nyansatte og en fagkoordinator. Vi har et tæt samarbejde – også med andre teams i afdelingen og centeret - højt til loftet og en uformel omgangstone.

I jobbet som rådgiver i Team Job vil dine kerneopgaver blive:

• At hjælpe job- og uddannelsesparate borgere i retning af beskæftigelse/uddannelse med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og progression – vi arbejder med beskæftigelsesindikatorer og progressionsmåling som metode
• Sagsbehandling inden for fagområdet – vi arbejder i Fasit
• At være med til (som noget nyt) at opmatche udvalgte borgere fra aktivitetsparat til jobparat

Målgruppen, du vil skulle arbejde med, er jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelsesydelsesmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.

Om dig

Vi søger en kollega, der:

• Brænder for at skabe resultater
• Er ambitiøs på egne og borgernes vegne
• Er fagligt nysgerrig og har en relevant uddannelsesbaggrund
• Ønsker at være medudviklende i forhold til Jobcenter Lejres beskæftigelsesindsats
• Har styr på god datadisciplin, sans for systematik og flair for mundtlig og skriftlig formidling
• Er en fantastisk kollega, der kan bidrage til at videreføre vores gode arbejdsmiljø

Løn og ansættelse:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat 1.marts 2018 eller snarest muligt derefter. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Jobcenter Lejre, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø, som ligger 2 stationer fra Roskilde inden for HT-området.

Sådan søger du:

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt fagkoordinator Lotte Tengbom på lote@lejre.dk eller 24256459.

Ansøgningen med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Lejre kommune/Center for Job & Social i Lejre i hænde senest d. 14. februar 2018 inden kl. 12.00 på mailadressen jobcenter@lejre.dk.

I emnelinjen skriver du ”Dit navn – Rådgiver – Team Job”.

Samtaler forventes afholdt d. 15. februar.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her