Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs revisor med 3-5 års erfaring. Bliv en del af en unik virksomhed i solid vækst

Brænder du for regnskaber, budgetter og rådgivning? Vi søger en revisor til vores Nykøbing team. Du vil blive ansvarlig for udarbejdelsen af regnskaber for privatpersoner og selskaber, budgetter samt løbende kundevendt rådgivning. Som en del af vores team kommer du til at arbejde med en række spændende kunder, ligesom du bliver en del af et velfungerende team i et udviklingsorienteret revisionsfirma, hvor der er plads til smil, humor, og hvor den uhøjtidelige stemning medvirker til det gode arbejdsmiljø. Da vi for nylig har vundet prisen for sundeste arbejdsplads, undgår du heller ikke at kunne sætte fødderne i pedalerne på en af kontorets kontorkondicykler.

Ser du dig selv som en dygtig og engageret medarbejder? Har du en fagrelevant uddannelse? Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring, som revisor, som kan håndtere egen kundeportefølje?

Vi har ikke opskriften på den perfekte revisor. Vi har plads til forskelligheder. Vi sætter dog både faglig og social omgængelighed højt, ligesom kvaliteten af de daglige opgaver. Som person er du både faglig og socialt omgængelig, og du sætter stor personlig stolthed i udførelsen af dine daglige opgaver. Vi ser gerne, at du er detalje- og løsningsorienteret, og du brænder for at gøre en forskel for kunderne. Du er energisk og udadvendt, og du har lysten og evnerne til at arbejde selvstændigt samtidig med, at du er en stærk kommunikator, der formidler i øjenhøjde, således at kunderne føler sig trygge og godt vejledt. Det er jo godt at kunne regne – også med hinanden.

Du bor i hensigtsmæssig afstand til Nykøbing Mors kontoret.

Du tilbydes en spændende stilling i et moderne revisionsfirma, hvor kvalitet, effektivitet og service er i højsædet. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i denne stilling, hvor du får mulighed for at arbejde i et fleksibelt og yderst kollegialt miljø i en virksomhed, der adskiller sig fra branchen ved et anderledes værdisæt.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Morten Larsen, Tlf: 23604283 eller på mail ml@revisionlimfjord.dk.

Du bedes sende din ansøgning på vores hjemmeside via dette link www.revisionlimfjord.dk.

For yderligere information om Revision Limfjord se www.revisionlimfjord.dk.

Ansøgningsfrist 2. november 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.