Vil du have faglige udfordringer, fantastiske kolleger og stort ansvar så er du måske vores nye social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Syd.
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du får mulighed for at udvikle både dine personlige og faglige kompetencer.
I hjemmeplejen Syd er vi inddelt i fire mindre teams, der arbejder tæt sammen. Du får masser af faglige udfordringer og stor selvstændighed, men dine kolleger er aldrig langt væk, når der er brug for det. Bl.a. har vi ansat to dygtige faglige koordinatorer, så der altid er plads til sparring eller oplæring. Vi arbejder med rehabilitering, triagering og tidlig opsporing, og vi prioriterer borgerens involvering højt. Vi holder fokus på vores kerneopgave, som er:
Sammen med borgeren og med kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.
Syd er en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på åbenhed og tillid og hvor der er plads til dialog – også når vi er uenige. Vi har et tæt sammenhold og godt humør og vi glæder os til at byde dig velkommen i gruppen, hvor du får en mentor og en grundig introduktion, så du hurtigt bliver en del af arbejdspladsen. Du får en afvekslende hverdag, hvor der ikke er to dage der er ens.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedshjælper og har mindst to års erfaring fra hjemmepleje eller plejecenter. Derudover forventer vi, at du:
- Kan dokumentere ift. kravene til dokumentation – også via iPad. Vi benytter omsorgssystemet CURA og FSIII.
- Brænder for at bruge dine faglige kompetencer sætter en ære i at levere pleje af høj kvalitet.
- Har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Er god til at kommunikere og samarbejde, også på tværs af fagligheder.
- Er engageret og tager aktiv del i den faglige udvikling
- Kan handle selvstændigt inden for eget ansvars - og kompetenceområde.
Om stillingenSom social- og sundhedshjælper arbejder du efter vores
SSH-profil Stillingen er på 32-37 timer om ugen, med 4 weekendvagter i løbet af 12 uger. Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Vi holder samtaler løbende så send din ansøgning allerede i dag eller senest den 15-2-2021 via linket herunder.
Ansættelse pr. 1-3-2021 eller snarest derefter.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Daglig leder Gitte Anthonisen på tlf.: 43 35 37 48.
Du kan læse mere på
www.htk.dk og vi bor på Valby Søndergade 2, 2630 Taastrup.