Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs specialkonsulent til datadrevet ledelsesinformation

Familieretshuset søger ambitiøs specialkonsulent til datadrevet ledelsesinformation

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem politik, økonomi og departementsbetjening på et område, der har stor politisk bevågenhed? Brænder du for data og analyse, og kan du samtidig styre projekter og formidle resultater, så det er let forståeligt for relevante interessenter? Så er du måske vores nye kollega i Økonomi og Styring.

Familieretshuset er i gang med en spændende udvikling, hvor vi er blevet væsentligt flere medarbejdere, og vi skal også være flere til at forbedre og løfte den datadrevne ledelsesinformation. Derfor udvider vi med en ny stilling.

I Familieretshuset har vi fokus på at udvikle ledelsesinformationen for at forbedre den datadrevne ledelse til at optimere planlægning og sagsproduktion. Vi er begyndt at bruge Power BI til at understøtte dette, og vi arbejder med en forecast model for produktionen kaldet Dimensionerings-modellen. Der er et stort udviklingsperspektiv i stillingen i takt med, at vi arbejder mere med data, powerBi og data governance.

Om dig:
Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være med til at drive udviklingen og indgå i samspillet med fagkontorerne både under udvikling og den efterfølgende drift. Du skal trives med rollen som projektleder, men også være i stand til at analysere data på både ad hoc basis og i større tværgående projekter og analyser.

I Økonomi og Styring bliver du en del af et kontor, der har en bred opgaveportefølje. Vi løser alt fra departementsbetjening og ledelsesinformation til budgetopfølgninger og driftsanalyser. Opgaverne løser vi i tæt samarbejde med Familieretshusets andre fagkontorer, direktionen og departementet, og du vil derfor få en stor kontaktflade i hele Familieretshuset.

Konkret lægger vi vægt på, at du: 

  • har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, fx, cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.merc.aud., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller tilsvarende.
  • er systematisk, grundig, talstærk og har erfaring med datadrevet ledelsesinformation.
  • har stærke analytiske kompetencer og databehandlingskompetencer
  • er kompetent bruger af excel og måske også powerBi og/eller andre rapporteringsværktøjer
  • er detaljeorienteret og struktureret og kan bevare overblikket
  • er god til at skrive, overskue og forenkle det komplekse og god til at trække relevant information ud og præcisere det
  • har lyst til og gerne erfaring som projektleder
  • har høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • har gode evner til at samarbejde og forståelse for interessenthåndtering.

Om os:
Økonomi og Styring er et fagligt velfungerende kontor, der organisatorisk er placeret under Familieretshusets forretningsunderstøttelse. Vi arbejder bl.a. med drift og udvikling af ledelsesinformation af politisk og økonomisk karakter, ligesom det er os, der udarbejder og koordinerer større datadrevne analyser i Familieretshuset. Derfor spiller kontoret en central rolle i den daglige styring i Familieretshuset. Som ny medarbejder vil du blive mødt af et højt fagligt miljø og en uformel omgangstone, der præger hele huset.

Du vil blive en del af en faglig arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde, og hvor vi hver dag forsøger at gøre en forskel for de borgere, vi er i berøring med.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper A. Jappe på tlf. 91334658 eller funktionsleder Solveig Svensen på tlf. 93599984

Du kan læse mere om Familieretshuset på www.familieretshuset.dk

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Social og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Familieretshuset i København, Ellebjergvej 52, 2450 København SV. Der kan forekomme rejseaktivitet til vores andre afdelinger.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning 
Hvis du er interesseret i stillingen, sender du din ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via knappen "Send ansøgning" senest den 21. september 2020.

Vi forventer at holde 1. samtale den 25. september 2020. evt. 2. samtale den 29. september 2020.

Der vil evt. blive  anvendt test i rekrutteringsforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.