Ambitiøs Teamleder til lageret hos RPC i Kolding

Besidder du en praktisk tilgang og har du erfaring med at procesoptimere lagerdrift? Vil du spille en central rolle i en produktionsvirksomhed i forandring? Så er du muligvis RPC’s nye lager teamleder. Læs mere og se hvad vi kan tilbyde…

RPC Kolding er i øjeblikket i rivende udvikling, hvor der både investeres i øget kapacitet og effektivitet. Fra tidligere at have 2 produktionsenheder i Danmark har RPC nu én moderne produktion samlet i Kolding.

Lageret gennemgår også forandringer og derfor søger vi nu en ansvarlig, som kan lede og optimere, men også selv tage fat i de daglige driftsopgaver. Kort sagt en hands-on Teamleder, som har det store overblik.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen refererer direkte til produktionschefen, men da lageret har berøringsflader mange steder i organisationen, er det vigtigt, at du kan skabe relationer på tværs af forskellige afdelinger.

De primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Ansvar for både internt og eksternt lager
  • Daglig, operationel ledelse af lagerdrift i en 24-timers produktion
  • Personale- og forandringsledelse for 8-10 medarbejdere
  • Optimering af arbejdsprocesser
  • Administration af ordrer, indkøb og varemodtagelse
Med den rigtige baggrund vil du allerede fra starten være i stand til at gøre en mærkbar forskel.

Din baggrund
Du kommer sandsynligvis fra en tilsvarende stilling, men savner nu en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at bringe din erfaring i spil og gøre en forskel. Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed med et stort vareflow, er det en fordel.

Vi ser gerne, at du har flair for IT og teknik, herunder et godt kendskab til Office-pakken samt kendskab til ERP-systemer på basisniveau.

Din uddannelse er ikke afgørende, men vi sætter pris på en god værktøjskasse inden for optimering – eksempelvis LEAN eller 5S. Du har naturligvis truckcertifikat.

Personligt er du struktureret og trives med at tage ansvar og ejerskab overfor din afdeling. Du går derfor forrest som leder og brænder det på, tager du selvfølgelig selv fat, hvor det er nødvendigt. Du er god til at kommunikere og til at skabe relationer på tværs i organisationen.

RPC Kolding tilbyder
Et spændende og udfordrende job, hvor du vil udvikle dig fagligt og personligt samt se dine ideer blive til realitet. Du vil indgå i et professionelt team og i en arbejdskultur, der bakker op om dine ideer. Du vil få rig mulighed for at sætte dit personlige præg på stillingen i en virksomhed, hvor der er kort fra idé til handling. Løn aftales ud fra dine kvalifikationer og stillingens indhold.

Om virksomheden
RPC Kolding, en del af RPC M&H Plastics, beskæftiger på nuværende tidspunkt omkring 100 medarbejdere, som er ansvarlig for produktion af innovative plastløsninger. Både standardiserede og kundespecifikke til end-user markedet og Nordens førende inden for området.

Læs mere om RPC koncernen på www.rpc-group.com

Søg stillingen allerede i dag
RPC Kolding samarbejder med rekrutteringsfirmaet WolterJohannsen. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ekstern konsulent Nicholai Johannsen eller researcher Eva Haugaard på 71 71 23 71. Du kan også skrive til info@wolterjohannsen.dk.

Stillingen søges ved at uploade en kort ansøgning samt CV og eventuelle bilag via ”Ansøg”.

Vi ser fem til at høre fra dig og forventer indledende interviews medio januar.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her