Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs underviser til Metalafdelingen

EUC Lillebælt søger ambitiøs underviser til Metalafdelingen

Ser du dig selv i et team af dygtige kolleger, der sparrer med hinanden og deler viden, for at eleverne skal få den bedst mulige uddannelse? Vi søger en ambitiøs og engageret underviser, som i samarbejde med et stærkt team brænder for at være med til at præge en spændende udvikling som bygger på samspil og synergi mellem teori og praksis i uddannelse af unge og voksne.

Du brænder naturligvis for metalområdet og har et pædagogisk talent for at koble teori og praksis sammen. Din motiverende undervisning i matematik og naturfag/fysik skal skabe fundamentet for elevernes faglige uddannelse som smed, industrioperatør mv. Dette suppleres med undervisning i ny teknologi såsom Industri 4.0, AutoCad/Inventor, programmering af produktionsudstyr mv. og fokus på konkurrencedygtig produktion med LEAN, teamwork, kvalitet, projektarbejde mv. samt praktisk undervisning i skolens metalværksteder. Høj faglighed gør det dog ikke alene. En stor del af jobbet som underviser handler om relationer og dannelse, og det er derfor vigtigt, at du oprigtigt har lyst til at arbejde med unge mennesker.

 

Om dig 

Din entusiasme og energi gør dig til en rollemodel for eleverne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du er ikke bange for at afprøve nye ideer og koncepter. Du har autoritet og kan skabe respekt, men har samtidig en empatisk og tålmodig tilgang til elevernes udfordringer. Sammen med et stærkt hold af dygtige og dedikerede kolleger skal du skabe virkelighedsnær undervisning, som baserer sig på elevernes evner og lyst til at lære.

 

Vores forventninger er, at du

  • er uddannet med erhvervserfaring inden for metalområdet som maskinmester, ingeniør mv.
  • har undervisningskompetence i matematik og naturfag/fysik, F til C niveau
  • kan undervise i IT og anvende det som et naturligt værktøj i dagligdagen 
  • kan forberede dig – individuelt og i teams
  • har mod på faglig og pædagogisk udvikling i samarbejde med kolleger
  • er fagligt og personligt velfunderet, ambitiøs og besidder et stort overblik.
  • er klar til at gennemføre en pædagogisk diplomuddannelsen (Hvis du ikke har den i forvejen)
     

Løn og ansættelsesforhold

Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og Uddannelsesforbundet.

 

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2021 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette medarbejder.

 

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesleder Jesper Norvang på tlf. 79201210 eller mail jno@eucl.dk.

 

Ansøgning

Ansøgningen skal foregå via skolens hjemmeside og være os i hænde senest den 18. januar 2021. Samtaler afholdes løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.