Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøse og glade pædagoger til Børnehusene ved Skoven

Genopslag

Børn og voksne skal glæde sig til at komme i Børnehusene ved Skoven. Børnene skal opleve engagerede og dygtige voksne – og de voksne skal udvikle sig og bidrage til, at institutionen er en dejlig arbejdsplads. Vil du være med? Lige nu mangler vi uddannede pædagoger til vores børnehaveafdeling.   

Vi bor i et stort, sort træhus og er nabo til Ryvangens Naturpark. Udelivet er en meget stor del af vores hverdag året rundt, og vi bruger dagligt både skoven, den nærliggende sø og vores egen bålplads – og vi glæder os til at kunne tage et nyt initiativ i brug: vores natur-/scienceværksted, som vi er ved at bygge på legepladsen.

Vi opfordrer ungerne og hinanden til bevægelse og aktivitet. Børnene giver den gas i rytmikkælderen, de suser af sted på cykelbanen og vi kommer hjem fra skoven med røde kinder og sorte negle.

Børnehusene ved Skoven er en arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau. Ikke kun i det almindelige dag-til-dag pædagogiske arbejde. Det er nemlig vigtigt, at alle derudover bidrager med nye ideer og konstruktive forslag til, hvordan det kan blive endnu sjovere at gå på arbejde – for det skal (!) være sjovt.

Derfor er personalegruppen også kendetegnet ved høj faglighed, engagement og ikke mindst arbejdsglæde og humor. Vi er gode til at hjælpe hinanden og arbejde på tværs af stuerne, og vi har høje ambitioner om, at ungerne skal gå glade, trygge og nysgerrige i børnehave hver dag.

I dagligdagen veksler vi mellem den frie, udforskende leg og de planlagte aktiviteter fx rytmik på tværs af stuerne og skovuger, hvor stuerne på skift er i skoven en uge ad gangen.          

Om dig

  • Din høje faglighed og interesse i børns udvikling er indiskutabel.
  • Du ved, at arbejde med børn kræver tålmodighed, nærvær og lydhørhed.
  • Du elsker at komme ud og inddrage naturen i pædagogikken.
  • Det er vigtigt for dig at give anerkendende med- og modspil for at udvikle det pædagogiske arbejde.
  • Du ved, at børneområdet har få ressourcer, men du er vild med jobbet alligevel.
  • Du skriver og taler dansk.
  • Du er kreativ og kan lide at tage initiativ.
  • Du ved, at kolleger er afhængige af hinanden – også klokken 7 om morgenen i snevejr!

Måske er du nyuddannet – måske har du masser af erfaring. Under alle omstændigheder har du gode muligheder for at være med til at sætte dit præg på hverdagen. Og måske trænger du til at være et sted, hvor du er vigtig. 

Vi glæder os til at høre fra dig. Du må også gerne sige det gerne videre, hvis du kender en kandidat.

Børnehaven er normeret til 88 børnehavebørn fordelt på fire stuer. Du kan søge om timetal fra 32-37 timer ugentligt. Husk at skrive i din ansøgning, hvor mange timer du er interesseret i at søge.  

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. august 2020 eller efter aftale. Ansættelsen sker under gældende overenskomst mellem FOA/LFS og Københavns Kommune.

Mere information
Hvis du ønsker at besøge os eller har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte os på 3927 2426.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest fredag den 3. juli 2020
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.