Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøse specialeuddannede sygeplejersker til 1-1-2 opkald i vagtcentralen

Har du en faglig stærk profil?

  • Kan du yde en korrekt og professionel service til vores borgere - hver gang?
  • Kan du arbejde professionelt, struktureret og bevare overblikket, når telefonerne gløder?
  • Er du faglig ambitiøs?
Kan du se dig selv være en del af et tværfagligt team, der varetager borgernes tryghed, når de er i nød og/eller rammes af akut sygdom og ringer 112?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er det måske dig vi søger som sygeplejerske på 1-1-2 i vagtcentralen.

Du kan se mere om os og stillingerne i denne film:


Faglighed, struktur og overblik er alt afgørende

Når der ringes 1-1-2 stiller alarmcentralen videre til den sundhedsfaglige visitator, hvis det omhandler det sundhedsfaglige område.

Den sundhedsfaglige visitator har til opgave at kunne danne sig et hurtigt overblik via systematisk afdækning ABCDE, skabe roen i øjeblikket og inden for 90 sekunder afgøre om, der er behov for en udrykningskørsel.

Din faglighed og teknisk snilde er essentiel

Din faglighed er vigtig og helt grundlæggende for det unikke ansvar du bærer, som sygeplejerske på 1-1-2, da du fra start er med i front. Det forventes derfor, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske og har minimum fem års klinisk erfaring fra enten:
    • akutmodtagelse eller akutklinik
    • anæstesi og eller intensiv
    • specialerne med håndtering og triagering af medicinske og kirurgiske traumepatienter
  • Er i stand til at træffe altafgørende beslutninger i akutte situationer og tage styringen
  • Er bevidst om egen faglighed og formår at bede om hjælp ved behov
  • Er konfliktnedtrappende og psykisk robust
  • Har gode kommunikationskundskaber. Du kan tale og forstå engelsk, let nordisk og evt. tysk
  • Har gode IT-kompetencer og lyst til at arbejde med IT-programmer
Det er vigtigt, at du formår at benytte dine tekniske værktøjer optimalt samtidig med at det brede faglige overblik bevares, i de pressede situationer.

Det er vigtigt for opgaveløsningen, at du er en stabil kollega som møder dine kollager med et motiverende og positivt sind og at du tilsvarende besidder gode samarbejdsevner.

Som person er du handlekraftig, selvstændig og engageret og vi forventer at du møder borgerne med en professionel og anerkendende tilgang.

For at løse den vigtige opgave, har du:

  • Dansk Indeks som støtteværktøj, kombineret med din erfaring og de data du får oplyst og lyttet dig frem til
  • Kunstig intelligens som lytter med
  • Billeder og videotransmissioner fra skadestedet samt avancerede IT-systemer
  • Altid mulighed for faglig sparring i et tværfagligt team med sygeplejersker, paramedicinere, AMK-læger, vagtledere og dispatchere
Som 1-1-2 sygeplejerske i Akutberedskabet, får du:

  • Et veltilrettelagt oplæringsprogram, med 6 ugers sidemandsoplæring
  • Den nationale uddannelse for sundhedsfaglige visitatorer
  • Oplæring samt visitation på 1813
  • Fast planlagt supervision
  • Kontinuerlig kvalitetssikring samt kompetenceudvikling
  • Mulighed for at være observatør på en akutlægebil, ambulance, PHV og/eller sociolance
Om vagtcentralen

Vagtcentralen betjener Region Hovedstadens 1,8 mio. borgere når de ringer 1-1-2 og har behov for hjælp i forbindelse med akut skade eller sygdom.

Enheden har til huse i Ballerup som en integreret del af Region Hovedstadens Akutberedskab.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

  • Vi tilbyder mulighed for at planlægge egne vagter via ønskeplan
  • Vi har arbejdstider i blandede vagter på hhv. 8,10 og 12 timer enten hver 2. eller hver 3. weekend afhængigt af vagtens længde
Yderligere information

Hvis du er interesseret eller har brug for yderligere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Susanne Lygre Overgaard på telefon 91 17 48 39 eller pr mail susanne.lygre.overgaard@regionh.dk

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag d. 18. oktober 2020.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 22. oktober 2020. Tiltrædelse den 1. december 2020 eller hurtigst muligt.

Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og vi mener, at vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingerne til at søge.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.