Ambulancebehandler

Har du lyst til at arbejde i EFAS ambulancetjeneste?

EFAS er en ny spændende virksomhed, der tilbyder at stå for sikkerheden ved events i hele Jylland. EFAS er en professionel virksomhed med hovedsæde i Aalborg, der tilbyder ambulancetjeneste, nødbehandling, kystlivredning og kurser. Det betyder også, at vi har mulighed for at sammensætte præcist det tilbud, som vores kunder har behov for.

I EFAS handler det om sikkerhed, og det stiller krav til både vores faglige og personlige kompetencer. Vi ønsker at levere en ydelse til vores kunder, der gør, at de oplever både professionel kvalitet og tryghed, når de gennemfører en event i samarbejde med os. Høj faglighed er derfor nødvendig, og i forhold til de personlige kompetencer er det vigtigt, at vi er servicemindede, gode til at samarbejde og kommunikerer godt med mange typer af mennesker.
I EFAS kommer du til at samarbejde med læger, ambulancebehandlere, nødbehandlere, sammaritter og kystlivreddere. Hvis du har interesse i at arbejde i en af de andre afdelinger i EFAS eksempelvis kursusafdelingen, og du er uddannet til det, vil det også være en mulighed.
I EFAS vil du være timelønnet i forhold til event sikkerhedsopgaver, som du er med til at løse. Der er altså tale om, at du har mulighed for at arbejde for EFAS samtidigt med, at du har et andet fuldtidsjob.

Kan du se dig selv i dette set-up, og er du interesseret i at blive en del af EFAS ambulancetjeneste vil vi gerne modtage en ansøgning fra dig, hvis:

  • At du er uddannet ambulanceassistent eller ambulancebehandler.
  • At du har kørekort kategori B og erhvervskørekort.
Send din ansøgning til info@EFAS.dk. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ansætter snarest muligt.
Du er velkommen til at ringe eller skrive til direktør Christoffer Johansen for mere information på tlf. 40 50 42 10 eller e-mail: info@EFAS.dk.  Du kan også kigge ind på vores hjemmeside www.EFAS.dk .
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her