Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambulancedisponenter til Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral i Odense

Har du lyst til et afvekslende arbejde med fart på og nye udfordringer hver dag? Så er arbejdet på AMK Vagtcentralen i Odense måske noget for dig.

Et udfordrende og afvekslende arbejde

Du skal disponere ambulancer, liggende sygetransporter, læge- og akutbiler samt helikopter i Region Syddanmark. I forbindelse med større ulykker, skal du, sammen med en læge, koordinere indsatsen i forhold til sygehusene. Derudover skal du tage mod transportanmodninger fra sygehuse og læger.

Arbejdet udfører du i avancerede elektroniske løsninger, og kommunikationen vil foregå ved hjælp af telefon og radio.

Dit arbejde er meget målbart, og hvert et sekund og minut tæller, når der skal sendes hjælp til borgerne. Du skal, sammen med dine kollegaer, hele tiden sikre, at de politisk fastsatte mål for respons- og servicetider overholdes, hvilket betyder dit og kollegaernes arbejde hele tiden måles. For at sikre en høj grad af datakvalitet, skal du have lyst til, og kunne se nødvendigheden i, at arbejde med løbende efterbehandling af driftsdata. Et arbejde som sker ved hjælp af datawarehouse-løsninger og Excel.

Du vil desuden være en del af et team der, uden for almindelig arbejdstid, håndterer vognnedbrud og akutopstået sygdom m.v. i ambulancetjenesten.

Som person skal du kunne trives i et uformelt og afslappet miljø, med en humoristisk og let omgangstone.

Ansvar, service og samarbejde

  • AMK Vagtcentralen værdsætter en bred erfaring, samt at du kan modtage og aflevere et klart budskab i skrift og tale.
  • Det er afgørende, at du har evnen til at samarbejde, og i en til tider hektisk hverdag, kunne tage selvstændige beslutninger og løse opgaver i et tæt samarbejde med dine kolleger.
  • Tydelig og klar telefon- og radiostemme.
  • Sprog (tysk og engelsk) på folkeskoleniveau.

 
Uddannelse
AMK Vagtcentralen sørger for den nødvendige oplæring.

Arbejdstider

Der skal påregnes arbejde på alle tider af døgnet, alle ugens 7 dage. Dine vagter vil oftest være på lidt over 12 timer, hvilket til gengæld giver mange gode fridage. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Arbejdssted

Din arbejdsplads ligger på Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SØ. Her har AMK Vagtcentralen et lokalefællesskab med Ambulance Syds administration.

Løn

I henhold til Overenskomst for Vagtcentralpersonale indgået mellem Danske Regioner (RLTN) og bl.a. HK, samt til de indgåede lokalaftaler. Dertil kommer tillæg for arbejde aften, nat og weekend.

Tiltrædelse

1. april 2020 eller efter aftale for de rette kandidater.

Yderligere oplysninger får du hos vagtcentralchef Kim Ahlers, telefon 2917 0121.

Ansøgningsfrist:

16. februar 2020. Der afholdes samtaler 20. februar 2020

 AMK Vagtcentralen i Odense er Region Syddanmarks præhospitale vagtcentral. En vagtcentral, der koordinerer og disponerer al akut assistance inden for sundhedsområdet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.