Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambulanceredder til Region Hovedstaden


 

I Falck tror vi på, at vi er stærkest sammen. Vi er drevet af omsorg, skaber tillid og skaber sammen mere værdi. Som international markedsleder indenfor ambulancetjeneste, og den største i Danmark, har Falck mange spændende muligheder for udvikling både professionelt og personligt. Når du arbejder i en ambulance i Falck, er du et værdsat medlem af et fagligt professionelt team, som redder liv og skaber tryghed for borgerne.

Til Region Hovedstaden søger vi i øjeblikket både fuldtids- og timelønnede reddere på alle kompetenceniveauer (Ambulanceassistenter, Ambulancebehandlere og Paramedicinere).

Om jobbet
Vi ved, hvad det kræver at reagere i en nødsituation - at du gør dit ypperste for at redde liv, for at forhindre forværring og for at fremme heling. Ofte skal du gøre dette under stressende forhold, hvor du stoler på din intuition og medicinsk ekspertise, når du træffer kritiske beslutninger. Din faglighed og empatiske tilgang til andre, gør at du også fornemmer og ved, at venner, familie og andre involverede også kan have behov for hjælp og opmærksomhed.

I Falck får du det udstyr og den træning, du behøver for at gøre jobbet rigtigt – samt støtten til at håndtere det, der eventuelt kan komme efter. Vi bruger standby-tiden til at øve og forberede, fordi vi ved, at udstyret kun er halvt så godt som personen, der bruger det. Her kan du fortsætte med at udvikle dig og lære nye færdigheder til skiftende scenarier sammen med kolleger, der er engagerede i det samme mål som dig. Når du arbejder i en ambulance i Falck, ved du, at du er parat til at redde liv og hjælpe mennesker i krise.

Vi tilbyder:

  • Godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer
  • Danmarks bedste muligheder for videreuddannelse samt faglig udvikling gennem vores dygtige ambulanceinstruktører
  • Personalegoder som indebærer ferieboliger, gruppeliv, forsikringer, rabat på vejhjælp, mere end 3.000 rabataftaler, sundhedsordning, omfattende tværfaglig behandling og hurtig diagnose, mm.
  • Mulighed for deltagelse i adskillige aktiviteter både lokalt på stationerne og i regi af Falcks Personaleforening, herunder Falck Sport, Falck Jagt og Fiskeri, se nærmere på www.falkpf.dk

Om dig

Vi leder efter en ny kollega, som er i stand til og forberedt på at hjælpe folk i krise. Dertil forventer vi at:

  • Du som minimum er uddannet ambulanceassistent
  • Du har et gyldigt kørekort, minimum kategori B og C
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har en god fysik og et godt helbred, der matcher kravene til branchen
  • Du fremtræder både professionel og ansvarsbevidst – og er indstillet på løbende kompetenceudvikling
  • Du er empatisk og omsorgsfuld
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du brænder for at yde den bedste service.

Hvis du ikke på nuværende tidspunkt er ansat i en ambulancetjeneste, der udfører offentlig ambulancekørsel, skal du have gyldig autorisation/registrering.

Særlige ønsker til stationer og vagtform, noteres i ansøgning.

Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt via knappen "Send ansøgning". Ansøgningsfristen er d. 31-12-2020 kl. 23.59.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte:

Jesper Thomsen tlf. 40437227 for Gentofte, Taastrup, Ballerup, Gladsaxe og Lyngby.
Morten Truelsen tlf. 53389907 for Farum, Fredensborg, Egedal, Hillerød, Helsinge, Helsingør, Gilleleje, Frederiksværk, Frederikssund og Jægerspris.
Klaus Rønne tlf. 52410112 for Bornholm.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
 



Om os

Falck er en international markedsleder inden for beredskabstjeneste og sundhedsydelser og er til stede i 30 lande med mere end 30.000 ansatte, der alle deler en dedikation for at hjælpe mennesker i kritiske situationer. Vi har en stærk arv, og i mere end hundrede år har det været Falcks væsentligste opgave at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.

Falcks ambulancetjeneste i Region Hovedstaden dækker 15 stationer helt fra Taastrup til Gilleleje samt tre stationer på Bornholm. Vi er mere end 400 ansatte alene i vores region og kører over 160.000 ture om året.

Careers with real life impact
Falck er en international organisation med alsidige professioner; vi tilbyder mange forskellige muligheder med det formål at give vores medarbejdere et meningsfuldt arbejdsliv.

Med en karriere i Falck vil du blive en del af en organisation, som forsyner borgere med udrykningstjeneste og sundhedsydelser lokalt og globalt. Her har du muligheden for at udvikle dig, lære og opbygge erfaring. Uanset om du sidder ved skrivebordet eller kører på vejen, vil din indsats hjælpe os med at være der, hvor der er brug for os. Det er derfor, at en karriere i Falck omhandler flere liv end dit eget. 

 I Falck kommer du til at arbejde med professionelle kollegaer, som agerer med omsorg og tillid. Her får du tusindvis af kollegaer, som altid er klar til at træde til og hjælpe, når der er brug for det. Vi har forskellige kompetencer og personligheder, men vi er alle draget af omsorg, vi går op i det vi laver, hvem vi arbejder for, hvem vi udbyder vores service til og dem vi samarbejder med. Kvalitet, etik og tillid er prioriteret i alt hvad vi gør. Vi bidrager med værdi til samfundet og de mennesker, som har brug for hjælp ved at være dér, hvor der er brug for os. Do you want a career with real life impact?

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.