Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambulatoriesygeplejerske til Børne- og ungdomspsykiatri Odense

Sygeplejerske søges til vores Neuroteam. Vil du hjælpe os med at udrede og behandle børn og unge med ADHD, autisme og mental retardering?

Så er muligheden her nu for at blive vores nye kollega!

Stillingen er et 1 års vikariat på 37 timer ugentligt.

Vikariatet løber fra den 01.04.20 og frem til den 01.12.20 (med mulighed for forlængelse).

Vi tilbyder:

  • Et spændende speciale med team-opbakning fra specialiserede kollegaer, så du altid kan finde faglig sparring og opbakning i dit arbejde med patienter, familier og samarbejdspartnere.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor opgaverne består af:
    • Udredning i form af afklarende samtaler, interview, skoleobservationer og netværksmøder.
    • Behandling i form af medicinkontrol og sikring af compliance, sundhedsambulatorieopgaver, gruppebehandling mm.
  • Opgaverne vil være afstemt dit kompetenceniveau.
  • Kollegial sparring, konferencer og supervision.
  • God introduktion til opgaverne med mulighed for både mentor- og ”føl-ordning”.

Dine kvalifikationer:

  • Gerne have psykiatrisk erfaring (voksne eller børn) – gerne erfaring inden for ADHD, mental retardering eller autisme.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og tværfagligt.
  • Kunne lide et højt arbejdstempo med varierende opgaver.
  • Have lyst til at bruge dine sygeplejefaglige kvalifikationer til det hele menneske, fysisk, psykisk og socialt.
  • Have fokus på inddragelse af pårørende som en naturlig del af sygeplejen.
  • Kørekort er en forudsætning

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest. 

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads.  

Der afholdes samtaler den 19.02.2020

Tiltrædelse den 01.04.2020

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Rikke Rævsgaard Hansen på telefonnummer 99448609. Eller tillidskvinde for sygeplejerskerne Dorte Dreymann Mortensen onsdage mellem kl. 07.00 og kl. 11.00 på telefonnummer 2464 1101.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.