Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Anæstesisygeplejerske med funktion som klinisk udviklingssygeplejerske på operationsgangen i Viborg

Vi søger en klinisk udviklingssygeplejerske til nyoprettet fast stilling med tiltrædelse 1. december 2020. Stillingen er på 37 timer/uge med forventet reduceret vagtdeltagelse.

Den kliniske udviklingssygeplejerske indgår i den kliniske pleje, og der planlægges i gennemsnit én administrativ dag pr. uge til planlægning og opfølgning af udviklingsopgaver.

Du skal have blik for de faglige refleksioner, der ofte udspringer i klinisk praksis og medvirke til at disse omsættes til udviklingstiltag, som kan højne kvaliteten af den kliniske praksis.

Vi har en afvekslende og travl hverdag og det faglige miljø i vores afsnit er under konstant udvikling. Af eksisterende og kommende faglige udviklingstiltag kan nævnes: ugentlig undervisning, sikkert OP flow, kompetence udvikling, patient forløb på tværs i eget afsnit og i andre afdelinger.

Der er i afdelingen ansat to kliniske sygeplejespecialister som understøtter og fascilitere udviklings- og kvalitets arbejde i afdelingen som dermed blive tætte samarbejdspartnere. Anæstesi afsnittet har desuden to speciale ansvarlige og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som også arbejder med simulationstræning mm. Derfor er der flere stærke samarbejdspartnere og snitflader i opgaveløsning.

Vi vil derfor gerne have at du:

  • Er initiativrig og innovativ med fokus på faglig udvikling og vidensdeling
  • Er god til at inspirere, motivere og har erfaring med implementering af nye tiltag
  • Er god til at formidle, undervise og supervisere
  • Har erfaring med kvalitetsarbejde og patientsikkerhedsarbejde
  • Vægter teamsamarbejde højt og har lysten og evnerne til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Har uddannelse på diplomniveau eller tilsvarende – ellers tilstræbes det tilvejebragt
Hvem er vi?
Vi varetager anæstesi og anæstesiassistance til følgende specialer:
Mave-tarm kirurgi, Bryst kirurgi, Ortopæd kirurgi, Gynækologi og obstetrik, Karkirurgi
samt Urologi. Derudover varetager vi anæstesi til ECT patienter, DC-konverteringer,
CT/MR scanninger, Botox behandlinger og tandbehandlinger. Endvidere yder vi
assistance i forbindelse med traumer, akutmedicinsk kald, akut dårlig barn og
hjertestop.

Vi er en gruppe af engagerede og hjælpsomme kolleger.

Anæstesiafsnittet er en del af operationsgangen på afdelingen Operation og Intensiv. Vi afventer ombygning af noget af operationsgangen samt nye operationsstuer der allerede er taget i brug. Operation og Intensiv er en afdeling med ca 330 medarbejdere, der arbejder fordelt i sterilcentralen, dagkirurgien, scopiklinikken, opvågning, intensiv, akutlægebilen samt operationsgangen.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og som i kraft af specialernes kompleksitet og bredde er en af de bredest
specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt påwww.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Udviklingssygeplejerske honoreres på samme måde som speciale ansvarlige sygeplejersker og sidestilles i niveau med disse.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel
ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Operation og Intensiv.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Afdelingssygeplejerske Mette Skjødt, tlf. 78 44 52 72

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og erfaring
skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 21. oktober 2020.

Samtaler forventes afholdt den 28. oktober 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.