Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Anæstesisygeplejerske søges til anæstesiafdelingen på Gentofte Hospital.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer/ uge til besættelse fra 1. april 2018 eller efter aftale. 
 
Gentofte Hospital er Region Hovedstadens udviklingshospital for elektiv kirurgi med hovedfokus på kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning samt produktion. Vi har særligt fokus på det tværfaglige samarbejde i det samlede patientforløb. 
 
Anæstesiafdelingen består af anæstesi-, operations-, opvågnings- og intensivafsnit samt Sterilforsyning. Vi er en tværgående klinisk afdeling med en række funktioner og opgaver, der knytter sig til behandlingen på de kliniske afdelinger. Vi er ca. 230 medarbejdere i hospitalets nybygning med topmoderne faciliteter. 
 
Vi har en arbejdsplads, hvor medarbejderne er meget motiverede for at udvikle sygeplejen. Vi prioriterer synlig ledelse og gensidigt samarbejde højt. Du bliver en del af en organisation med patienten i højsæde. Vi prioriterer højt kvalificeret personale og har en klinisk sygeplejespecialist i hvert afsnit for at løfte sygeplejen igennem hele patientforløbet. 
 
Anæstesiafdelingen varetager langt overvejende elektive anæstesier med høj specialist kompetence indenfor følgende områder: 

  • Gastroenterologi  
  • Ortopædkirurgi 
  • Håndkirurgi  
  • Idrætskirurgi 
  • Karkirurgi  
  • Øre-næse-halskirurgi, herunder en del børn 
  • Urologi  
  • Kardiologiske invasive procedurer 
  • Billeddiagnostisk afdeling  
  • Endoskopiafsnit  
  • ECT behandling 
  • Akutberedskab (hele døgnet)  
Vi lægger vægt på: 
  • Høj kvalitet.  
  • Gode og effektive patientforløb.  
  • Medarbejderinddragelse.  
  • Lyst og medvirkning til nytænkning.  
Vi kan bl.a. tilbyde: 
  • En afdeling med fokus på klinisk sygepleje, udvikling, forskning og uddannelse 
  • Gode udviklingsmuligheder indenfor Anæstesiafdelingen 
  • En afdeling med stort fokus på psykisk og fysisk arbejdsmiljø 
  • Et engageret personaleteam, der værdsætter et godt tværfagligt samarbejde 
  • Et individuelt intro- og oplæringsprogram 
  • Engagerede faglige netværk på tværs af specialer 
  • Tydelig ledelse 
  • Gode muligheder for kurser og efteruddannelse 
  • En afdeling med fokus på kompetenceudvikling og egen kompetence lønmodel 
  • Lav vagtbelastning  
Vi forventer at du: 
  • Er specialuddannet i anæstesiologisk sygepleje og har nogle års erfaring indenfor specialet 
  • Kan og vil være med til at udvikle og styrke anæstesisygeplejen i afdelingen 
  • Ser udfordringer i effektive og gode patientforløb for hovedsageligt elektive patienter  
  • Agerer bevidst i din adfærd som rollemodel både fagligt og personligt  
  • Bidrager aktivt og målrettet både på det faglige og personlige plan 
  • Er bevidst om egne stærke og svage sider og er i stand til at integrere konstruktiv kritik 
  • Agerer reflekterende og er proaktivt 
  • Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen 
  • Forholder dig kritisk til, anvender samt formidler forsknings- og udviklingsresultater i praksis 
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: 
 
Afdelingssygeplejerske Maria Hartmann, Gentofte Hospital på tlf. 38 67 24 43 eller via e-mail: maria.elisabeth.hartmann@regionh.dk, hvor også stillingsbeskrivelse kan rekvireres. 
 
Ansøgningsfrist: den 15. februar 2018 kl. 12.00  – samtaler afholdes 19. og 20. februar 2018. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her