Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analysekonsulent

Brænder du for at arbejde med data, analyser og ledelsesinformation? 
 
…så læs videre her, for vi søger en kollega!  
 
Om jobbet  
Som konsulent i Analysekontoret vil du blive udfordret med generering og bearbejdning af både økonomi- og aktivitetsdata til analyseformål samt til HR-regnskabet. En anden af dine primære arbejdsopgaver vil være drift af kommunens strategiske ledelsesinformationssystem, herunder validering af kommunens egne nøgletal samt nøgletal fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS. I løbet af de kommende måneder afklares hvilken IT-løsning der skal anvendes fra og med 2019. Der er udsigt til spændende opgaver!  
 
Dine samarbejdspartnere vil primært blive kollegerne i Analysekontoret samt budgetkonsulenter og medlemmer af kommunens netværk af personer, der arbejder med ledelsesinformation. Du kan forvente at blive involveret i tværgående projektarbejde i organisationen. Endvidere vil der være samarbejdsrelationer udenfor organisationen, eksempelvis med kolleger i andre kommuner og med Aabenraa Kommunes eksterne leverandører af IT-systemer.  
 
Hvem er vi?  
Analysekontoret i Aabenraa Kommune er organisatorisk placeret i Økonomiafdelingen i Staben, tæt forbundet til kommunens administrative ledelse.  
 
Kontoret forestår og medvirker i mangeartede opgaver i samarbejde med organisationen, primært indenfor analyser, økonomiske styringsmodeller, udvikling af tværgående rapportering og data, drift af kommunens ledelsesinformation samt HR-regnskab.  
 
Kontorets analyseopgaver består af både større projekter samt af mindre adhoc opgaver, der ofte skal gennemføres med kort varsel. Analysernes indhold vil i betydelig omfang afhænge af de udfordringer, Aabenraa Kommune kommer til at stå over for.  
 
Hvad forventer vi af dig?  
Vi har brug for en robust, venlig og tillidsskabende kollega, der kan bidrage med stor viden om databehandling og erfaring med ledelsesinformation både teknisk og styringsmæssigt. Du er en talknuser, der er vant til at arbejde med Excel, VBA samt et BI værktøj, p.t. anvender Aabenraa Kommune SAP Business Objects.  
 
Du har analytisk sans, arbejder systematisk og struktureret; du er nysgerrig, undrer dig, og forholder dig kritisk til de resultater du når frem til. Du tager initiativ, arbejder selvstændigt, effektivt og er kvalitetsbevidst, så du leverer et produkt indenfor de aftalte deadlines, med et indhold der er forventningsafstemt og i en form som giver målgruppen overblikket.  
 
Du kan arbejde som solist indenfor dit fagområde, men er også den holdspiller, der er god til at indgå i samarbejde med ledere og kolleger på alle niveauer i organisationen.  
 
Du har kendskab til og forståelse for en kommunal organisation, herunder beslutningsprocesser, politikker, strategier og mål. Det vil være en fordel, hvis du har et godt indblik i den kommunale økonomi, og vil kunne bidrage til en videreudvikling af kommunens økonomi- og aktivitetsstyring. Du kommunikerer tydeligt og præcist både mundtligt og skriftligt.  
 
Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig en erhvervsøkonomisk eller samfundsfaglig akademisk uddannelse på bachelor eller kandidatniveau, alternativt HD i regnskab og økonomistyring eller evt. en relevant IT-uddannelse. Erfaring som controller eller lign. vil være en fordel, men er du nyuddannet og har de rette kompetencer vil du også kunne komme i betragtning til stillingen.  
 
Hvad kan vi tilbyde dig?
  •  Et spændende miljø med dygtige og engagerede kolleger, der har kompetencer indenfor økonomi og økonomistyring, BI, projektledelse samt analyser og rapportering  
  • Et mix af varierende og udfordrende analyse- og driftsopgaver, herunder opgaver som du får ansvaret for  
  • En arbejdsdag i tæt samarbejde med 5 dygtige og imødekommende kolleger i en dagligdag præget af høj faglighed og en uformel omgangstone  
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
     
  • En attraktiv arbejdsplads med højt ambitionsniveau og med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv  
Praktiske oplysninger  
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles ud fra gældende overenskomst.  
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og med tiltrædelse 1. april 2018 eller snarest muligt.  
Ansøgningsfrist den 13. februar 2018, samtaler vil blive afholdt i slutningen af uge 8/2018.  
Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Kontorleder for Analysekontoret, Kim Frandsen på tlf. 73 76 76 43 eller mail kkf@aabenra.dk .  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her