Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analysekonsulent søges til Facility Management på Nordsjællands Hospital

Er du vores nye skarpe og servicemindede analytiker, der formår at skabe lettilgængelig indsigt i data igennem stærke rapporter og dashboards?

Facility Management (FM) afdelingen på Nordsjællands Hospital arbejder målrettet med ambitionen om at øge patienttilfredsheden, arbejde datadrevet og kontinuerligt blive mere effektiv.

Vi søger en analytiker, til vores udviklingsteam i FM, til at understøtte vores ambitioner, da vi står over for en spændende og ambitiøs opgave med at forberede og gennemføre flytningen til et nybygget hospital i 2024.

Fokus på BI og FM-systemer inden for service, logistik og forplejning Du brænder for at skabe resultater gennem business intelligence og digitalisering i tæt samarbejde med chefer, ledere og medarbejdere i hospitalets Facility Management afdeling og de kliniske afdelinger.

Du bliver ansvarlig for at udtrække, rense og integrere data fra forskellige FM-systemer, som du anvender til faste rapporteringer og ad-hoc analyser i Power BI. Resultaterne bruges bl.a. til SLA målopfyldelse, kundemøder, tavlemøder, driftsstyring, dashboards, ledelsesrapportering og kundetilfredshed.

Derudover bliver du FM forretningsansvarlig for opgavesystemet Columna Flow Service Logistics i tæt samarbejde med hospitalets opgavebestillere og -udførere, regionens IT-afdeling, netværk med andre hospitaler og systemleverandøren.

Som medarbejder i udviklingsteamet skal du være med til at identificere muligheder for procesoptimering. Samt bidrage til at styrke en projektorienteret, faktabaseret og innovativ tilgang til den fortsatte udvikling af de services, som Facility Management afdelingen leverer 24/7/365.

Din nye arbejdsplads Du vil referere direkte til udviklingschefen og vil blive del af et team på 5 engagerede kolleger, der holder til på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Vi understøtter FM’s strategiske og operationelle ambitioner via vores arbejde med FM-systemer, analyse, rapportering og projektledelse. Facility Management afdelingen har med sine 450 medarbejdere ansvaret for bl.a. patienttransporter, logistik, senge, hjælpemidler, rengøring, kapel, køkken og kantiner.

Det er vigtigt, at du er selvkørende og ambitiøs både når der gælder dig selv og teamet. Du vil få en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen og frihed til at planlægge eget arbejde. Vi har et godt arbejdsklima, hvor du vil få mulighed for at præge dagligdagen og afdelingens udvikling.

Du er kvalitetsorienteret og en god formidler Du har en relevant akademisk baggrund, og har kompetencerne til at gøre det komplekse forståeligt, når du formidler.

Som vores nye kollega vil din primære opgave være at understøtte den fortsatte udvikling af Facility Management med analyser, rapportering og digitale løsninger.

Du er selvdreven, robust, udviser ejerskab og initiativ med øje for kvalitet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med at arbejde med data, designe analyser og rapporter ved brug af Power BI eller tilsvarende BI værktøjer
  • har erfaring med digitalisering af processer
  • er skarp til at præsentere budskaber skriftligt og visuelt
  • er en teamplayer og kommunikerer åbent og tillidsfuld på alle niveauer
  • arbejder selvstændigt og fokuseret.
Du finder det interessant at gøre data relevant for ledere og medarbejdere i FM og blandt vores kunder på hospitalets kliniske afdelinger. Alt hvad du gør, skal i sidste ende hjælpe vores driftsorganisation med at arbejde smartere og mere effektivt til gavn for hospitalets patienter.

Du har en respektfuld, tålmodig og lyttende tilgang, samtidig med at du har modet til at udfordre vaner, kultur og arbejdsgange i et stærkt fagprofessionelt miljø. Det er centralt, at du er i stand til at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.

Interesseret? Løn efter overenskomst og efter nærmere aftale med forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere om jobbet som analysekonsulent i Facility Management, er du velkommen til at skrive til FM udviklingschef John Bjørn Olsen på e-mail john.bjoern.olsen@regionh.dk

Send din ansøgning senest den 10. maj 2021. Kun ansøgninger sendt elektronisk via linket i stillingsopslaget vil komme i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 19 og 20.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.