Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytiker med passion for kundeoplevelser og data i Danske Shoppingcentre

Vil du være med til at bidrage til strategiske udvikling af Danske Shoppingcentres i alt 18 centre i landet? Er du god til at udarbejde strategiske og datadrevne analyser? Og har du erfaring med, eller forstår, forretningsbehovene inden for consumer business eller asset management? Så har du lige nu mulighed for at blive del af Danske Shoppingcentres Strategy afdeling.

Som Analytiker bliver du en del af vores stærke og dynamiske strategiteam, hvor du har mulighed for at bidrage til den strategiske udvikling af vores 18 shoppingcentre i Danmark. Du får ligeledes ansvar for strategiske og analytiske projekter med god eksponering til center management og ledelse.

Bidrage til datadrevne beslutninger mod vores strategiske mål
Du vil medvirke til at eksekvere vores forretningsstrategi og bidrage til at forbedre kundeoplevelsen i vores centre. I samarbejde med teamet, vil du bygge bro mellem analyse og strategi, så forretningen i højere grad kan træffe datadrevne beslutninger, der sikrer effekten af vores strategiske indsatser. Du bliver strategisk partner og garant for relevante og vedrørende analyser til brug for ledelse og center management, ejere og lejere. Ligeså, vil du bidrage til at skabe branchens bedste digitale kundeoplevelse i samarbejde med vores kommercielle afdeling, og være ansvarlig for strategiske og digitale projekter på egen hånd.

Dine kompetencer. Vores samarbejde. Sammen skaber vi resultaterne.
Som Analytiker er det vigtigt, at du har et ”højt bias for action” og evne til at tage ejerskab for planer og eksekvering ligesom du sætter en ære i at overholde aftalte deadlines. Herudover er det vigtigt, at du er en teamplayer og trives med at arbejde på tværs af afdelinger og niveauer. Du er udadvendt og sætter en ære i at spille andre gode. Hertil har du stærke kommunikations-, formidlings- og præsentationsevner.

Vi forventer desuden, at du har:

  • Flere års erfaring fra en strategisk, analytisk rolle, gerne som konsulent eller projektleder
  • Erfaring med datamanagement og visualisering af analyser vha. Tableau eller Power BI
  • Kendskab til digitale kundeoplevelser /CX
  • Evnen til at oversætte forretningsbehov til relevante analyser
  • Eksamen i en kvantitativ disciplin (f.eks. Økonomi, matematik, statistik, ingeniør) eller en videnskabelig disciplin med demonstration af fremragende analytiske evner.

Har du spørgsmål?
Så kontakt Head of Strategy, Tine Aggerholm, +45 2020 2898 eller Head of HR, Josefine Ussing +45 2487 1111.

Sådan ansøger du
Klik på linket nedenfor og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen.

Da vi løbende afholder samtaler, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis hurtigst muligt, og senest d. 11. april 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.