Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytiker til russisk misilteknologi

Kan du levere strategisk analyse på højt niveau og brænder du for at fordybe dig i russisk missilteknologi med henblik på at formidle din viden i form af relevante efterretninger?

Ønsker du endvidere at arbejde indgående med militære forhold af betydning for Danmarks sikkerhed?

Så hører vi gerne fra dig, da vi har en ledig stilling, som vi gerne vil have besat hurtigst muligt.



Om os

Som led i en ambitiøs udviklingsdagsorden har FE en målsætning om at blive en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige efterretningstjenester.



FE har tre hovedopgaver:

  • Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
  • Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område.
  • Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.


Vores opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver.



Om stillingen

Du skal primært beskæftige dig med analyse af Ruslands missilteknologi, herunder moderne krydsermissiler og ballistiske missiler.



Derudover vil du også skulle behandle andre militærteknologiske emner af strategisk betydning, herunder kernevåben.



Du vil deltage i relevante tværfaglige arbejdsgrupper sammen med kolleger fra hele tjenesten og andre efterretningstjenester, og du vil komme i tæt kontakt med danske myndigheder herhjemme og i udlandet.



Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige militærstrategiske analytikere. Du vil opleve et miljø, hvor professionalisme og engagement prioriteres højt, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.



Om dig

Du kan enten have en baggrund som civilingeniør, naturvidenskab eller samfundsvidenskab med sikkerhedspolitisk fokus eller officer med Stabskursus eller Master i Militære Studier (evt. igangværende). Din er erhvervserfaring kommer fra arbejde med missilteknologi, missilforsvar, kernevåben eller atomkraft, f.eks. gennem forskning, analyse eller indkøb, test og implementering.



Du værdsætter både muligheden for at arbejde selvstændigt og i tværfaglige teams.



Du prioriterer et godt samarbejde og muligheden for at søge faglig sparring og koordinere arbejdsopgaver.



Du formår at prioritere i store komplekse mængder af information og er en skarp og grundig analytiker, der kan formidle sin viden både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.



Du bliver motiveret af at arbejde med korte deadlines og håndtere mange udfordringer på samme tid.



Du har en god it-forståelse og gerne erfaring med at arbejde med databaser og strukturering af information.



Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske som specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Hvis du i forvejen er ansat som chefkonsulent, vil du blive aflønnet som chefkonsulent.



Hvis du er militært ansat, vil du blive ansat i stillingen i henhold til protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.



Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre MMS eller anden relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale, indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.



Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Du har som ansat i FE desuden pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Arbejdssted.

Forsvarets Efterretningstjeneste, Dragør.



Ansøgning

Ansøgning vedhæftet CV sendes via nedenstående link.



Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 17. april 2018.



Yderligere oplysninger

Vi forventer, at ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 17.

Forventet ansættelsestidspunkt 1. august 2018.

Du kan få nærmere oplysning om stillingen ved at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2215 eller 2222.



Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen

På www.fe-ddis.dk finder du FE´s beretning, som er det sted, hvor du får det mest detaljerede indblik i FE´s opgaver, metoder, medarbejdere og FE som arbejdsplads. Her kan du også finde andre produkter, bl.a. FE´s årlige risikovurderinger, situations- og trusselsvurderinger samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her