Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytiker til statistikteamet i Økonomiafdelingen

Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet søger en dygtig, ambitiøs og dedikeret fuldmægtig eller specialkonsulent til statistikteamet. Stillingen er en fast stilling på fuld tid og skal understøtte aktivitetsindberetning og ledelsesinformation på flere af universitetets kerneaktiviteter. Stillingen er til besættelse fra 1. april 2018 eller snarest muligt.

Stillingsbeskrivelse
Universitetet producerer i dag en lang række kvantitative data inden for uddannelsesområdet, forskning, personale, og der indberettes en lang række aktivitetsdata til Danmarks Statistik, Danske Universiteter og ministerier. Der er behov for løbende at sikre kvaliteten af disse data, tilpasse dem til ændrede krav og behov, og ikke mindst for at lave analyser af disse data, der kan medvirke til at skabe bedre information til ledelsen.

Som medarbejder i Økonomiafdelingens økonomistyringsenhed vil du få et bredt og tæt samarbejde på tværs af hele organisationen. Økonomistyringsenheden, hvor vi i alt er 10 medarbejdere, understøtter universitetets økonomistyring. Heraf udgør statistikteamet 4 medarbejdere, hvor opgaveporteføljen spænder bredt. Da en af teamets medarbejdere overgår til andre opgaver søger vi en ny medarbejder til teamet.

Økonomiafdelingen varetager en række planlægnings- og analyseopgaver. I det daglige har afdelingen tætte relationer til hele organisationen og deres økonomifunktioner. I økonomistyringsenheden udarbejdes det samlede budget for AAU og vi forestår hovedparten af de økonomiske rapporteringer, der sendes til den øverste ledelse i løbet af året.

Universitetet har derfor behov for en medarbejder med fokus og kompetencer inden for databehandling og analyse af disse data.

Statistikteamets opgaver er bl.a.:

  • Udtræk og analyser af eksisterende data på sektor-, institutions- og fakultetsniveau
  • Indberetning af aktivitetsdata til ministerierne i forbindelse med finanslovsarbejdet
  • Besvarelse af løbende henvendelse fra interne og eksterne parter f.eks. andre af universitets afdelinger, journalister, ministerier, kommuner, osv.
  • Udarbejdelse af prognoser for universitetets aktiviteter på uddannelsesområdet
  • Udarbejdelse af data til årsrapport/strategisk rammekontrakt
  • Aktivitetsindberetning af data til Danmarks Statistik
  • Udarbejdelse af materiale vedr. ranking
  • Udvikling og vedligeholdelse af rapporter i universitetets rapporteringsplatform og nøgletal på hjemmeside.
  • Du vil blandt andet skulle indgå i flere af disse opgaver:
  • Udarbejdelse af prognoser
  • Analyser af årets finanslove på universitetsområdet
  • Indberetning af aktivitetsdata til ministerierne.

Herudover håber vi, at du har potentialet til at blive den kommende koordinator for teamet, der prioriterer de mange opgaver og medvirker til at træffe beslutninger i faglige tvivlsspørgsmål.
Der er mange store projekter i gang i økonomistyringsenheden, og du vil også få indsigt i de mange andre opgaver i afdelingen; herunder udarbejdelse universitetets konsoliderede budget, udarbejdelse af ledelsesinformation og opfølgning på en række forbedringsinitiativer. Statistikteamet har en tæt relation til Økonomiafdelingens BI-team, hvor der samarbejdes på tværs omkring udvikling af BI-rapporter, der stilles til rådighed for universitets brugere.

Kvalifikationer
Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et samarbejde med dine kolleger, da vi arbejder tæt sammen om løsning af opgaverne. Vi forventer, at:
  • Du har en relevant faglig, akademisk uddannelse som f.eks. sociolog, Cand. it. eller lignende
  • Du har stærke kompetencer inden for udtræk og analyse af data fra komplekse databaser
  • Du kan koordinere en portefølje af opgaver med forskellig prioritet, omfang og kompleksitet, samtidig med at du selv udfører nogle af opgaverne
  • Du har evt. kendskab til SAS og Qlikview
  • Du har kendskab til eller erfaring fra uddannelsessektoren
  • Du er serviceorienteret og byder ind med hjælp og viden
  • Du er glad for at arbejde selvstændigt, men er samarbejdsorienteret til alle niveauer i organisationen
  • Du er som person resultatorienteret, konstruktiv men også fagligt kritisk.

Vi sætter pris på god humor og en positiv livsindstilling. Vi værner om den faglige kvalitet og arbejder effektivt, men husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.

Stillingen refererer til budgetchef Gitte Hartung.

Arbejdssted: Campus Aalborg øst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til budgetchef Gitte Hartung, tlf. 9940 7370 eller gha@adm.aau.dk.

Om Aalborg Universitets økonomiafdeling
Økonomiafdelingen understøtter et universitet med 5 fakulteter, 18 institutter, 11 skoler, 36 studienævn, fællesadministration samt ca. 3.300 ansatte og ca. 20.000 studerende i Aalborg, Esbjerg og København med regnskabs-, økonomistyrings-, Business Intelligence- og indkøbsservices. Vi er ca. 55 medarbejdere, der samarbejder med decentrale kolleger med fælles mål om at levere stabil, korrekt og effektiv økonomisk forvaltning og en økonomistyring, der giver ledelsessystemet relevant og rettidig indsigt.

Der afholdes samtaler i uge 7 og 8.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Stillingsnummer
959429

Ansøgningsfrist
13/02/2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her