Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk stærk AC-medarbejder søges til udvikling af folkeskolens prøver

Vil du være med til at sikre, at folkeskolens prøver udvikles og gennemføres så godt som muligt? Så har vi jobbet til dig! Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) søger en engageret medarbejder, der skal løse opgaver i forhold til folkeskolens prøver, blandt andet i forhold til styring af udviklingsprojekter. 
 
Dine arbejdsopgaver 
Som vores nye kollega i folkeskoleenheden i Kontor for Prøver, Eksamen og Test kommer dine opgaver blandt andet til at være: 

  • Videreudvikling af rammerne for folkeskolens prøver 
  • Sikring af sammenhængen mellem fag, prøver og mål for folkeskolen 
  • Udarbejdelse af og sparring på oplæg til analyse-, evaluerings-, og udviklingsprojekter 
  • Ministerbetjening på området, eksempelvis besvarelse af folketingsspørgsmål og udarbejdelse af presseberedskaber 
  • Dialog med prøveansvarlige, interessenter mv. på prøveområdet 
  • Besvarelse af borgerhenvendelser angående folkeskolens prøver. 
Den nærmere sammensætning af dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af din erfaring, dine ønsker og kvalifikationer. 
 
Om dig 
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, for eksempel cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.soc. eller cand.jur., evt. med erfaring fra uddannelsessektoren. 
 
Vi forventer desuden, at du: 
  • har en selvstændig, struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen 
  • har blik for god kommunikation og er god til at formulere dig på skrift 
  • er indstillet på at sætte dig ind i relevante it-tekniske løsninger  
  • har stærke analytiske og metodiske kompetencer 
  • kan se de store sammenhænge uden at miste blikket for detaljerne 
  • er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger 
  • har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt. 
Det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, og/eller at du har kendskab til folkeskoleområdet.  
 
Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test 
Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriet. Vi arbejder blandt andet med de nationale test i folkeskolen, folkeskolens prøver, prøver i erhvervsuddannelserne, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning, samt prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser. I alt bliver det til mere end 1.500.000 prøve- og testbegivenheder om året. Vi arbejder på tværs af mange faggrupper, både med indholdet (i samarbejde med fagkonsulenter, læringskonsulenter og opgavekommissioner) og med værktøjer og processer, som understøtter prøve- og testafholdelse. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår                       
Du bliver som udgangspunkt ansat som AC-fuldmægtig efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant organisationsaftale. Afhængig af din profil og dine kvalifikationer kan der være mulighed for at blive ansat som specialkonsulent. 
 
Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt og senest den 1. april 2018. 
 
Vil du vide mere?  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Sanne Maaløe-Andersen på telefon 3395 1703 (på ferie den 9. til 18. februar, begge dage inkl.) eller kontorchef Birte Iversen på 3392 5132.  
 
Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om STUK på www.stukuvm.dk. 
 
Sådan søger du 
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside på www.uvm.dk/job/ledige-stillinger senest mandag den 19. februar 2018. Vi forventer at holde samtaler den 22. og 23. februar.  
 
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her