Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analytisk stærk finansiel business-partner

Vil du have et udadvendt job med selvstændige økonomi- og optimeringsopgaver og et stort ansvar i forhold til økonomistyringen i Energinets Shared Service-enhed Forretningsservice? Og evner du, i kraft af din faglighed, erfaring og personlighed, at opbygge den tillid og de relationer, det kræver at være en betroet økonomisk sparringspartner for topledere, hvor din fornemmeste opgave er at understøtte og udfordre dem på økonomiområdet? Som finansiel business-partner bliver du den bærende kraft i at etablere forretningsorienterede og værdiskabende økonomirapportering og beslutningsoplæg til enhedens øverste ledelse. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af dit arbejde.

Fokus på sparring og økonomiopfølgning

Du bliver en del af afdelingen Forretningsstøtte og Udvikling, der som en stabs- og udviklingsafdeling i Forretningsservice bl.a. varetager opgaver i relation til økonomistyring, ledelsesstøtte til hele ledelsen i Forretningsservice samt strategi- og udviklingsopgaver på tværs af Forretningsservice. 

Som finansiel business-partner er du en betroet økonomisk sparringspartner for enhedens direktør og en væsentlig medspiller i udviklingen af Forretningsservice på økonomiområdet. Du er overordnet ansvarlig for rapportering, budgetter og analyser – herunder rapportering til enhedens bestyrelse. De konkrete opgaver indebærer opfølgning på selskabets økonomiske mål samt understøttelse af den øverste ledelse i dialogen med de øvrige forretningsenheder, som Forretningsservice sælger ydelser til. Du har et tæt samspil med afdelingen Koncernøkonomi, som varetager Energinets overordnede økonomistyring og rapportering samt finansielle business-partnere i de øvrige forretningsenheder i Energinet.

Glæd dig til et job, hvor du som proaktiv sparringspartner for Forretningsservices ledelse får en bred kontaktflade med store dele af koncernen. Da vi er en koncern, der i høj grad er præget af den rivende energipolitiske udvikling med den grønne omstilling som omdrejningspunkt, skal Forretningsservice sikre, at vores processer og ydelser er så effektive som mulige. Dermed er der et betydelige produktivitets- og udviklingsfokus. 

Økonom med gennemslagskraft og flair for samarbejde

Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse fx cand.merc. eller cand.oecon. Derudover har du minimum 5-10 års erfaring med økonomistyring fra en større virksomhed, gerne fra et lignende job. Det er desuden et krav, at du har stærke Excel-kompetencer, ligesom kendskab til SAP vil være en stor fordel.

Som person kan du arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan kommunikere og samarbejde på tværs af teamet og med det øvrige Energinet som helhed. Din tilgang til opgaveløsningen er analytisk og målrettet, og du formår med din faglige ballast og personlige gennemslagskraft at udfordre beslutningstagere på en konstruktiv måde. Derfor er det også vigtigt, at du hurtigt tilegner dig en solid forretningsforståelse i særdeleshed for Forretningsservice, men ligeledes en forståelse af de øvrige enheder i Energinet, som Forretningsservice understøtter. Endeligt trives du godt i et fagligt stærkt miljø, hvor der er mange udfordrende opgaver og til tider stramme deadlines.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.